Category: SSP

  • Shit Sofie Posts #17

    Denne uge har jeg fået endnu to seje medlemmer i mit team! Og gæt hvem én af dem er? that’s right. Selveste Sofie 🙂

    Derudover skal det i dag handle om telefonsex, og om hvor galt det kan gå, når man lige glemmer at forventningsafstemme …  (Hvis du ikke er på arbejde), så se med her:

    God weekend!

  • Shit Sofie Posts #16

    Nå, jamen det var som om Sofie gik på juleferie. Og det gjorde jeg i øvrigt også. Og for høvlan hvor var det tiltrængt. Skønt, skønt, skønt lige at blive genoptanket, og i øvrigt også meget rart, at det allerede er weekend igen 😉

    Siden sidste SSP er jeg blevet ældre. Altså sådan helt officielt. Den 25. fyldte jeg 22, så nu er jeg … stadig i min bedste alder. Ja. Lad os sige det!

    Jeg har også været til diamantbryllup hos min fantastiske mormor og morfar på Fyn, som altså nu har holdt hinanden ud i 60 år! Det synes jeg sgu’ er fantastisk. Min mor og hendes søskende havde hyret den dygtigste violin- og harmonikaduo, som kom og spillede gamle, sydfynske viser, traditionelle bryllupsviser fra Færøerne og underviste os alle sammen i folkedans. Det var så skønt, og selv min mormor og morfar, som knapt kan gå, kom ud og danse til brudevalsen. Kærlighed ud over det hele, jeg blev så rørt <3

    Nytåret forløb også uden større vigør. Vi endte hos mine forældre, hvad der inkluderede god mad, quizzer, Århus bedste udsigt til fyrværkeri og fars brunch dagen derpå.

    Nå, men nu til det, I jo egentlig er kommet for. Sofie er uden for raderen for tiden, men jeg har bladret godt ned i Facebookarkiverne og fundet lidt godter frem. Lad mig præsentere: DAMP-geden Buttermilk:

    God weekend 🙂

  • Shit Sofie Posts #15

    Så skal jeg da lige love for det blev jul … men det tager Sofie sig nu ikke af. Til gengæld tager hun sig af at finde seje, “spansk-far-med-talenfulde-børn-starter-Depeche-Mode-coverband-på-den-fede-måde”-videoer til os.

    Hvis jeg skal sige lidt om hvad der sker hos mig lige nu, ville det nok være noget i stil med:

    Julen er der ved at være styr på (jeg køber mine første gaver i oktober – ville slet ikke kunne overskue det kaos, der foregår nede i byen for tiden) Jeg har vasket tøjet og pakket gaverne og mentalt indstillet mig på at være sammen med sukkerdopede børn i mere end 3 timer i streg (okay måske ikke helt, men jeg krydser fingre for jeg overlever)

    I morgen holder jeg fødselsdag her på Niels Juels Gade (åbent hus, så kig endelig forbi 🙂 hvilket resulterede i en  Bilkatur her til aften – den 20. december. Go figure.
    Heldigvis er der vist et-eller-andet-sport som folk følger med i fjerneren her til aften, så vi timede det med kl. 8 og slap levende igennem 😉

    Og så er min skønne orkidé sprunget ud. Hold fast for en nyhed hvá? Men jeg bliver nu lige begejstret hvert år, når den formår at time det perfekt med min fødselsdag 🙂

    Ps. Hvis du ikke har set den originale Depeche Mode-film, er den her. Jeg kan ikke helt finde ud af, hvilken én der er bedst… hvad synes du?

  • Shit Sofie Posts #14 (special SSM edition)

    Denne uges SSP er lidt speciel, for denne gang er ugens film ikke bare noget, Sofie har gravet frem fra internettets uendelige pulterkammer.  Denne uge burde nærmere hedder SSM, for denne uge skal du se en film, som Sofie selv har lavet (eller produceret for at være mere præcis) På en uge. Og den er god. Meget god.

    Filmen vandt en “honorable mention” (3. plads) ved dette års Short Film Challenge i Aarhus. Instruktøren, Alexander Bak Sagmo, kender jeg i øvrigt også, og ham vil jeg også anbefale at holde øje med. Jeg er overbevist om, de begge bliver noget stort indenfor filmverdenen.

    So without further ado …

    Sofie (som også spiller med i filmen, så du det?) uddanner sig i øjeblikket til producer på super8, tjek lige hendes seje resumé ud her

    God weekend derude, og pas nu på med snapsen!

  • Shit Sofie Posts # 13

    Denne fredag får I en sød lille musikvideo fra det franske band Syd Matters. Jeg synes, det er så fint, hvordan den på en elegant og underspillet måde kommer omkring alle livets store emner. Sangen er også god og rar.

    Jeg får stadig ikke rigtig blogget så meget som jeg gerne ville (eller overhovedet for den sags skyld) men jeg har hørt det er meget normalt, at få lidt skriveblokade engang imellem. So that’s that.

    I weekenden skal jeg på andet modul af min master, og jeg håber virkelig, det kan give mig et pift i, hvad jeg synes er en noget grå december-hverdag for tiden …

    Håber, I alle får en dejlig weekend 🙂

  • Shit Sofie Posts # 12

    Denne uges indslag er knapt så finkulturelt som sidste uges. Men det er sjovt, og man må give manden credit for hans bramfrihed. Chatroulette-fyrs ansigtsudtryk ved 1:59 er i øvrigt ganske priceless.

    Hvis du ikke har set originalen, så se den her først – så er det sjovere…

    This Man’s Chatroulette Recreation Of “Wrecking Ball” Is Pure Genius

    God weekend!

    Ps. jeg beklager de få indlæg, men som jeg skriver lidt om her, så vil jeg så nødigt, at blogging bliver endnu et stresselement. Så er det bedre, at jeg skriver, når jeg føler, jeg har noget på hjerte.

  • Shit Sofie Posts #11

    Sofie står igen klar med fredagsforsødelse (helt sikkert et ord, jer!) og denne gang er  indslaget i den kunstneriske ende.

    Disse 20 billeder tager ansigtsmaling skridtet videre end børnehavens knurhår og indianerstreger. Det er mildt sagt imponerende.

    Og apropos imponerende, så bliver jeg nødt til også lige at dele denne film, om fremtidens cykelhjelm, i tilfælde af I endnu ikke skulle være støt på den på facebook.

    Det er altså sådan noget, der godt kunne få mig til at bruge hjelm igen!

    Hvad siger I, er den solgt?

  • Shit Sofie Posts #10

    Nu har jeg sørme blogget i 10 hele uger. Det er jo nærmest et jubilæum. Det skal selvfølgelig fejres. Med et bryllup. Ja. Og katte. You head me.

    BridesThrowingCats.com er en hjemmeside viet til photoshopede bryllupsbilleder, hvor brudebuketten er skiftet ud med … en kat. Det er let, det er plat, og det er skide sjovt.

    God weekend 🙂

  • Shit Sofie Posts #9

    Hence sidste uges indlæg er der ikke sket det store denne uge.  Jeg har forsøgt at skære ned på ting, der er ligegyldige og op på ting, der er vigtige. Det er svært, men bedre. Her til aften skal jeg f.eks være sammen med 4 af de dejligste tøser i Århus 🙂

    Her er 16 billeder er heste der ligner Miley Cyrus. 

    God weekend <3

  • Shit Sofie Posts #8

    I dag har jeg ligget i min seng hele dagen – og jeg sidder her endnu. I virkeligheden skulle jeg både have været på arbejde og til fest, men min krop ville bare ikke mere i onsdags, og i går kørte jeg på ren viljestyrke. Jeg er bange. Bange for at jeg er stresset. For da jeg vågnede i morges med udsigten til ikke at skulle noget en hel dag, var mine symptomer sporløst forsvundet. Jeg følte mig helt rask, men sekundet jeg begyndte at tænke på mit arbejde, min træning, min hverdag kom hovedpinen igen. Den hovedpine, der onsdag nat var så intens, at jeg vågnede midt om natten og græd.

    Hvad sker det med mig? Jeg vil ikke være 21 år og have stress. Det er helt forkert. Og hvad skal jeg gøre ved det? Jeg vil jo gerne det hele – men samtidig, når jeg ligger her, har jeg lyst til at droppe alt, for det hele føles så ligegyldigt. Jeg stresser over ligegyldigheder og tillægger slet ikke de ting, der gør mig glad, nok værdi.

    “Gør mere af det, der gør dig glad”, stod der på det postkort, jeg fik af min mor. Og jeg ved det jo godt, jeg har for fanden en uddannelse i personlig udvikling, og alligevel sidder jeg her, alene, når jeg burde snakke med nogen og gøre de ting, der gør mig glad. F.eks.

    være sammen med mine venner, danse, rejse, se film, høre musik, være kreativ…

    En lidt dyster intro, beklager, men det er altså sådan, jeg har det i dag. 

    Til gengæld gør dagens video mig i lidt bedre humør. Både fordi den er sjov, men egentlig mest fordi jeg fornemmer, at Eric virkelig brænder for det, han laver, og det er lige præcis det, jeg går og savner. Ligegyldigt hvor underlig din hobby er, er det det fedeste i verden, hvis du brænder for det. Det er den form for purpose i livet er uundværlig og det der gør, at vi bruger uendeligt mange timer på noget – fordi vi ikke kan lade være!

    Og nu skal jeg nok lukke nummi, så du kan se film.