Future World Traveller

Category: Travel

  • “But … what will you do?”

    We’ve been getting this question a lot lately. And I realize it is a completely fair question to ask – even though we are certainly not the first nor the last people to do this, it is still rather unusual to sell all your stuff and go into the World without as much as a hint of a plan.

    The thing is, though, that I often can’t seem to find an answer that would justify this craziness to them. And even if I do they’ll follow it up with an “oh … so what are you going to do afterwards?” 

    Seriously, we haven’t even left yet. How would I know? Nobody knows what will happen ten minutes from now (no, you don’t) let alone a year.

    I understand these are questions of love. People ask because they care and of course I have thought about this a lot too. And so, I have decided that my answer is this:

    I don’t know yet. But I imagine we’re going to laugh and smile and fight and cry (out of stress and out of relief because not being able to communicate with anything but your hands and animal sounds (don’t ask) will do that to you). We are going to eat and get lost and watch movies in quirky movie theaters. Hopefully we’ll do yoga and read and write and take lots and lots of picture and I’ll draw and Jonas will become even more of a PowerShell ninja (nerd alert if you click on that link!).

    We will see, hear, smell, taste and feel new things, broaden our horizons so to speak, and hopefully we’ll learn a thing or two along the way as well; About ourselves, about other people and cultures, about food and languages and foreign customs. And, I just realized, we are going to make complete fools of ourselves… But most of all?:

    We’re going to live.

    I hate to brake it to you guys, but you kinda only get this one chance to do it. I know this venture of ours is not everyone’s idea of a good time and at the risk of sounding hippy-dippy – that’s okay, you just go and do whatever makes you happy then. But for Christ’s sake do it. Do that thing that you’ve always dreamt of doing. Do it just for the sake of doing it. What better reason is there, really?

  • Lykken er … The Ultimate Packing List

    I don’t exactly love packing (at all) But I do care about it (a lot) Whenever I go traveling I spend loads of time thinking about what to pack, what to leave and what to buy once I get there. Vietnam is no different. And also – surprise – I have a system for this.

    Over the cause of many past trips I have developed the Ultimate Packing List. It’s rather genius if I do say so myself (though I’m not sure it’s very original)

    The idea is that it’s much easier to cross the things you don’t need off a list than it is to remember everything each time you go traveling. So what I’ve done is that I’ve made a list and every time I need to pack for a trip I just rename the list and delete all the things I don’t need – and also, if I’m bringing something I haven’t before, I add it to the original.

    This way I now have a list with almost everything you could need for a trip, and it’s yours to steal away right here (you’re welcome)

    Some side notes:

    • I’m not a skier, so if your vacation is taking you to colder places than Denmark, it might need some additions. All the basics are there though.
    • Also as you will soon discover from the content; I am a girl, and therefor girly things occur on the list. Feel free to replace then with manly things such as … hammers and scotch. (What do I know?)
    • The essential thing to notice here is that you have to delete stuff from the list. Otherwise you’ll have a hard time fitting it into a suitcase – let alone a backpack.
      These are ALL the things I’ve brought for ALL of my past trips. Sometimes you need make-up and high heels – Headed to Costa Rica? Maybe replace it with the mosquito net.

    Happy packing and see you out there!

  • Lykken er … en rejseblog

    Det er gået op for mig, at hvis jeg skulle have en blog, så ville jeg allerhelst have en rejseblog. “Men du rejser jo ikke”, ville en mindre optimistisk person (mig) måske sige, og det må jeg jo medgive. Men det er bestemt ikke lysten, der mangler.

    Nogle gange har jeg utroligt meget lyst til at sælge alt mit lort, pakke resten i en rygsæk og skride. Kender I det?

    Mit første wanderlust-minde går helt tilbage til nulte klasse, hvor Chrille-P sendte postkort hjem til klassen med et næbdyr på. Siden da blev jeg besat af ideen om at komme til Australien. Det var billederne i rejsemagasinet, billederne af dette fantastiske og mystiske kontinent, der fik mig til at kæmpe videre, da jeg var allermest syg. Og da jeg blev konfirmeret, fik jeg en lille plastik kænguru af min familie, sammen med ordene “vi er sikre på, du nok skal komme derned”

    Jeg har stadig ikke været i Australien. Men siden jeg blev rask, har jeg ikke ladet en chance forpasse for at komme ud at rejse. Rejserne tæller bl.a. Costa Rice, Cypern, Berlin, North Carolina, Californien (og omkringliggende stater), Barcelona, London og senest Georgien, hvor jeg endda kom ned gratis og deltog i en international musikfestival.

    Alligevel er det som om, det ikke helt er nok. Mine rejser følger en tendens, hvor de bliver længere og længere – først 2 uger i Costa Rica, så en måned i Californien, og nu fem uger i Vietnam. Hvad skal det dog ikke ende med?

    Som jeg skriver her, så drømmer jeg om et job, som kan tage mig rundt i hele verden. Tænk at leve kun med de ting, der ligger i rygsækken. Jeg kan ikke forestille mig nogen større frihedsfølelse.

    Min blog er stadig lidt et skudder-mudder af alt muligt forskelligt, men hvis det står det mig (og det gør det jo lissom) så må der gerne komme lidt flere eksotiske indlæg i fremtiden. Stay tuned…

  • Viet-namme-namme-nam

    Big news! Kan nu endelig (efter at have fået detaljerne på plads med jobbet osv.) frit tale om min tur til Vietnam – om præcis 2 måneder! Hold nu k*** hvor jeg glæder mig!

    Den 19. marts smutter vi (som i mig og Jonas) til Vietnam. Jeg har aldrig været østpå og er derfor meget spændt på at opleve en (mad)kultur, der adskiller sig så meget fra mine tidligere rejser. Så forbered jer på at bloggen her bliver forvandlet til en rejseblog fra midt i marts!

    Turen starter nordpå i Hanoi og slutter efter 5 uger i Ho Chi Minh City i det sydlige Vietnam (for Jonas dog kun efter 3 uger – arbejd’, arbejd’) Hvad der skal ske derimellem er stadig rimelig uvist – dog skal Jonas’ fødselsdag fejres på tropeøen Phu Quoc, som hans søde kæreste, (det’ mig) gav ham flybilletter til i julegave.

    Værs'go at være misundelig!
    Værs’go at være misundelig!

    Èn ting vi dog er rimelig sikre på, vi gerne vil, er at tage et vietnamesisk madlavningskursus. Vi var også på madlavningskursus i Barcelona for et par år siden, og det med stor succes.

    At være på madlavningskursus er en fed måde at lære noget om kulturen, synes vi (og forhåbentlig giver det os lidt mindre sved på panden, når vi skal bestille mad fra et vietnamesisk menukort)

    Jeg har undersøgt et par forskellige steder, men ikke fundet det helt rigtige endnu. Vi har snakket om, at det kunne være fedt at tage det i Hanoi, så det ligger først på turen, og så bruge en hel dag på det.

    Gode råd (både til kurser, men bestemt også til must-sees i Vietnam) modtages med kyshånd 🙂