Future World Traveller

Category: Other

  • Lykken er … gaveregn

    Jeg er en juleperson. Altså sådan helt bogstaveligt talt. Min fødselsdag er den 25. december, og som barn elskede jeg julen. Der var jul, der var fødselsdag, der var julekalender, nisser, gaver og sne – magi! Alt var magisk i december måned.  

    Så blev jeg ældre, og lige pludselig skulle man gå i skole samtidig med, at det var jul. Og lave afleveringer. Og købe julegaver. Og varmt overtøj. Jeg frøs hele tiden, og det var også mørkt. Mørkt, mørkt, mørkt.

    Sådan er det jo stadig, men nu har jeg heldigvis lært, at jeg kan vælge at fokusere på det, jeg vil, og i år vil jeg egentlig gerne fokusere på alt det, jeg elsker ved december. Ja, for helvede, Salling skal lade være med at pynte op i oktober, og ja, ”Last Christmas” er en frygtelig sang på alle tænkelige måder.

    MEN! December er en måned, hvor jeg kan koncentrere mig om det, jeg allerbedst kan lide; at glæde andre, at ses med mine nærmeste og at bruge tid på at finde små, personlige gaver til mine venner og familie.

    Da vi var små, lavede mig og min søster altid pakkekalendere til hinanden. Det var helt bestemt også et af julens højdepunkter. Så måske I kan forestille jer min begejstring, da jeg mødtes med hende i tirsdags, og hun havde medbragt en hel pose med gaver!? Én til hver dag i december. Jeg blev så glad! Jeg har faktisk ikke været sammen med hende alene, siden jeg fik mit hul i øret, men vi hyggede os og snakkede så meget, at servitricen måtte løbe ud efter os, da vi gik, fordi vi havde glemt at betale (hov)

    –

    I år skal jeg for første gang nogensinde holde jul uden min familie. Mig og Jonas skal holde jul i Brande med hans tre niecer, og eftersigende skulle børn være rigtig gode til at frembringe den der julemagi. Jeg har selvfølgelig aftalt med dem derhjemme, at jeg kommer og pynter juletræet om formiddagen … sådan som jeg plejer 🙂

  • Lykken er … genbrugsguld

    I weekenden var vi på Brugtvareterminalen i Viby – et mekka for lige dele gammelt lort og skjulte skatte. Vi fik bl.a. købt en kagerulle (følgere på instagram vil vide, at jeg har manglet en)  for 39 kr og en øseske til vaskepulver (random, I know, men hvor får folk de der kaffe-doseringsskeer fra? Er det en, man får udlevet af kaffe-feen, når man har drukket sin første kop kaffe eller hvad?)

    Nå, men bedste køb var helt sikkert dette rivejern, som blev den perfekte DIY smykkeholder:

    Ægte genbrugsguld – get it?  

    Jeg bankede lige alle “riverne” med en hammer, så de ikke stikker så meget. Synes, det ser super fint ud, og så har det også den bonuseffekt, at jeg rent faktisk får brugt mine smykker, modsat, når de ligger gemt væk, så jeg ikke kan se dem. (aka. out of sight out of mind-effekten)

    Jeg fik også ryddet op  i weekenden, og hængt Sunes fine billede op, som jeg købte på Finderskeepersmarkedet for en måneds tid siden. Resultatet blev et fint og indbydende indgangsparti i vores lille skotøjsæske 🙂

    Det lille keramikhjerte hang på en julegave jeg fik af min søster sidste år, hatten har jeg købt på tøjmarked til en 10’er og postkortet har jeg fået af min mor. 

  • Lykken er … YMA og oprydning

    For næsten en måned siden postede jeg dette indlæg om en af mit livs vigtigste beslutninger. Forrige fredag skrev jeg så, at jeg var på vej til København, men fik ikke rigtig fulgt op på det.

    Sandheden er, at jeg det sidste halve år, har gået lidt i en venteposition. Da vi sluttede Young Rolemodel blev vi spurgt, om vi havde lyst til at fortsætte vores udvikling. Mindjuice havde planer om at lave en Master (overbygning) til unge, en såkaldt “Young Master Academy”. Stemningen var mildt sagt euforisk – alle på holdet var så klar på at fortsætte, mig selv inklusive, og vi kunne ikke komme hurtigt nok i gang. Efter at have arbejdet med mig selv i et halvt år, følte jeg, at jeg først for alvor begyndte at se resultaterne af alt mit hårde arbejde, og jeg tror mange af de andre delte min opfattelse. Masteren skulle bare oprettes – det var vi enige om.

    Så blev det hverdag… og ligesom når du træner din krop, bliver også din selvindsigt og din lyst til at træde ud af din comfortzone slappe, når de ikke bliver trænet. Jeg begyndte at føle, at jeg faldt tilbage i gamle, selvdestruktive mønstre, og selv om jeg var bevist om det, følte jeg ikke rigtig, jeg længere havde det mod eller den viden der skulle til for at ændre det.

    Så jeg glædede mig til Masteren, men begyndte også at blive lidt nervøs. Mange af dem fra holdet, der før havde været helt klar på at fortsætte, følte nu, at de ikke havde tid, lyst eller penge nok til at fortsætte, og vi havde fået at vide, at vi skulle være minimum 20 på holdet, før det blev oprettet.

    For at gøre en lang historie kort, fik vi tirsdag den 15. besked om, at Masteren var blevet oprettet med 22 tilmeldte. Dvs. 3 dage før vi skulle starte. Samme aften gik jeg lidt ned med stress – det har åbenbart gået mig mere på, end jeg lige sådan gik og troede.

    MEN Masteren blev jo oprettet, og nu er jeg i gang, og jeg er sikker på, at det næste år bliver mere spændende, udfordrende og lærerigt, end noget jeg har prøvet før!

    En af forskellene på Masteren og Young Rolemodel er, at vi kommer endnu mere i dybden med persontypeværktøjet Enneagrammet, som vi blev introduceret for sidste år. Kort fortalt deler enneagrammet mennesker op i 9 forskellige personlighedstyper – alle har lidt af de 9 men der vil altid være én, der er mere dominant end de andre. Værktøjet kan bl.a. bruges til at arbejde med sig selv og sin type, samt til bedre at forstå de andre 8 typer og deres handlemønstre. Du kan læse mere her.

    Mellem hvert modul “dykker vi ned i” en eller to af de ni typer, i kraft af vores hjemmearbejde. Vi er startet med 1’erens univers, hvilket passer mig strålende, for jeg er selv 1’er 🙂

    En del af vores hjemmearbejde består således af at rydde op og organisere sit hjem, sin computer osv. – hvad faste læsere vil vide, jeg har det vældig fint med 😉 

    Vi har fået en opgave, der lød på at skille sig af med 100 ting fra sit hjem enten ved at give dem videre, give dem til genbrug eller smide dem ud … 

    Jeg stoppede med at tælle ved 210 … 

    Og så sker der jo det fantastiske når man rydder op, at man finder ting, man helt havde glemt man havde! Lad det være en opfordring til alle. Og hvis 100 lyder af for meget så bare start med 50 – tro mig, resten skal nok komme 🙂 

  • LCHF erfaringer fra en newbie

    For ca. halvanden måned siden skrev jeg et indlæg om mine nye kostvaner. Siden da er jeg blevet en del klogere på, hvad LCHF er for noget og hvordan man skal gribe det an. Så her får I lige nogle af de observationer og overvejelser jeg har gjort mig undervejs:

    1. Fløde smager herre godt (og det gør smør også)
      Da jeg startede med et spise LCHF var jeg ligesom resten af Danmarks befolkning ret fedtforskrækket. Der er “desværre” bare ikke nogen vej udenom, når man skærer så drastisk ned i sit kulhydratindtag – fedtprocenten skal i top, og jeg skal love for, jeg er kommet efter det. Ost med smør (ja, ost med smør) og 10% yoghurt rørt op med piskefløde er bare to af mine nye LCHF favoritter. Og tro mig, once you go piskefløde, you do not go madlavningsfløde ever again.
    2. Riiigeligt salt
      De første to uger, jeg spiste LCHF kørte det egentlig fint nok (in mente var jeg i en afvænningsfase, så jeg fik stadig en del mere kulhydrat end jeg gør nu) Men så pludselig begyndte jeg at få det skidt. Rigtig skidt. Jeg havde ingen appetit, tvært imod havde jeg ofte kvalme, jeg havde ingen energi, og både mig og min kæreste have intense benkramper flere gange om ugen (det der hvor musklen “sætter sig fast” og gør MEGA ondt). Så læste jeg et sted, at det er vigtigt at få meget salt, når man spiser LCHF (noget med at nyrerne bruger mere salt når de omsætter fedt end når de omsætter kulhydrat – hæng mig ikke op på detaljerne) Ikke desto mindre begyndte jeg at spise æg med salt til morgenmad, og jeg fik det faktisk rimelig hurtigt bedre. Jeg ved ikke, om det kun var det, eller om det var en kombination af, at jeg var ved at afvænne min krop fra kulhydrat, men jeg kan i hvert fald tydeligt mærke det, når jeg ikke får nok salt.
    3. No more hanger
      Jeg stødte på dette skønne udtryk i kommentarfeltet på Janes blog. Det er en kombination af ordene “anger” og “hunger” og beskriver på poetisk vis den tilstand, jeg flere gange dagligt har befundet mig i de sidste 10 år. LCHF stabiliserer mit insulinniveau, så jeg slipper for imaginære-nær-døds-oplevelser mellem måltiderne, og det er i virkeligheden den allervigtigste årsag for mig, og grunden til, jeg bliver ved. Jeg kan slet ikke beskrive, hvor befriende det er, ikke at skulle bekymre mig om, hvornår jeg kan få noget at spise næste gang og at kunne holde mig mæt og have ro i maven fra kl 7 om morgenen til kl 12 middag. I mit liv er det intet mindre end en revolution!
    4. Sukkertrang forsvinder
      Når du ikke spiser noget i lang tid falder din lyst til det. For nogen er sukkertrangen større end andre, men hvis du er standhaftig i starten, vil din lyst til sukker ligeså stille forsvinde, og pludselig er det ikke så svært at lade den der øvkage fra Kvickly stå, når du ved, hvad du kan få i stedet for (exhibit A, exhibit B, exhibit C) Jeg har også fået det sådan, at hvis jeg endelig skal spise sukker (hvad jeg selvfølgelig gør indimellem) skal det være noget ordentligt – og således opstod afhængigheden af 86% chokolade 😉
    5. Det er ikke så svært, når man først får det lært …
      Det er slet ikke så besværligt at spise LCHF. Nu taler jeg selvfølgelig fra en forholdsvis liberal LCHF-synsvinkel, men jeg oplever det ikke som et problem at følge principperne, hverken på arbejdet eller derhjemme. Det skal dog tilføjes, at jeg er så privilegeret at være på en stor arbejdsplads med en gedigen frokostbuffet, og her er det altså for det meste nemt at vælge fra og til. Det samme gælder, når man spiser ude (og hvor fedt er det lige at kunne vælge kæmpebøffen med hjemmelavet bearnaise, fordi der ikke er fedt nok i salaten? – hurra!)
    6. Gør det ordentligt – og gør det sjovt
      Hvis du starter LCHF (eller noget andet i livet) med den indstilling, at “ih og åh hvor er det synd for mig”, og “hvor er der dog mange ting, jeg ikke “må” nu”, så har du tabt på forhånd. Hjemme hos os, må vi spise alt – at der så er nogle ting, vi vælger ikke at spise til daglig, det er noget andet. Da vi besluttede os for at prøve LCHF gik vi all in, og købte en masse sjove “LCHF” produkter. Det var super fedt at åbne pakken med alle de spændende, nye produkter, og det gav virkelig blod på tanden ift. at udforske den nye mad. Hold øje med Janes blog, hun kører indimellem med nogle rabatkoder, så du kan få tingene lidt billigere.
    7. It takes two …
      Det her er ikke nødvendigvis sandt for alle, men jeg tror, jeg ville have været meget svær for mig at starte, hvis ikke jeg havde Jonas som min LCHF-kompagnon. Han er skide god til at læse op på fagstoffet og holde fanen højt, når jeg kommer hjem kl. bæ og bare har lyst til havregryn. Omvendt er jeg god til at læse opskrifter og tænke kreativitet ind i vores rester, så vi ikke får “et godt stykke kød med flødesovs” hver aften. Som med alle andre ting her i livet, er det altså fedt at have en der går igennem de samme ting som dig, for LCHF er en omvæltning – men det er så meget det værd!

  • Noget om stress

    Første gang jeg stiftede bekendtskab med stress var i 2g.
    Musical, mange lektier og perfektionisme hænger ikke særlig godt sammen. Jeg
    havde en instruktør, som ikke mente, jeg brændte nok for hans show, hvis ikke
    jeg blev til kl. 11 hver aften, en krop, der bestemt mente, den skulle have
    dækket sine basale behov og en indre stemme, der sagde, at jeg ikke var god
    nok, medmindre jeg lavede alle mine
    lektier.

    Pludselig kunne jeg ikke høre på mit ene øre. Jeg forstod
    ikke hvorfor og oveni var jeg nedtrykt og følelsesmæssigt ustabil. Efter
    musicalen var jeg syg on-off i tre måneder. Jeg blev kendt i klassen som
    ”næsepudseren”, og ligegyldigt hvad jeg gjorde, kunne jeg ikke blive rask. Hvad
    fanden foregik der? Det vidste min kæreste heldigvis.

    Han tvang mig til at tage stilling og læse om stress, og
    lidt efter lidt måtte jeg jo medgive, at jeg måske nok havde været en
    lillebitte smule stresset, og at det måske var noget man skulle tage lidt
    alvorligt.

    Men nu var jeg jo færdig med musicalen, så det var jo ikke
    noget problem længere, vel?

    Nu er der bare lige det lille problem med stress, at når du
    først har fået det, så slipper du ikke af med det igen. Stressen vil altid
    ligge latent i kroppen, og selv om jeg er blevet bedre til at fange mig selv i
    det, har jeg været mere eller mindre stresset et utal af gange siden.

    Så sent som i tirsdags kom jeg hjem fra arbejde og var helt
    smadret. Jeg troede egentlig bare jeg var træt, men da vi skulle til at lave
    aftensmad kunne jeg ikke. Jeg kunne ikke overskue det, fordi der var så mange
    andre ting, jeg også skulle have ordnet. Jeg kunne ikke for alt i verden nævne,
    hvad det var for nogle ting – jeg vidste bare, jeg ikke kunne overskue at lave
    mad.

    Endnu engang var det Jonas, der redede dagen. Han fandt en
    masse post-its frem og bad mig skrive alle de ting, jeg skulle have ordnet ned
    – én ting på hver seddel. Sedlerne ville vi så klistre op i tre kolonner – en
    med ting, der skulle gøres, en med ting jeg var i gang med, og en med de ting,
    der var gjort. (aka. personal kanban)

    ”Men jeg ved det jo ikke”, sagde jeg fortvivlet. I løbet af
    fem minutter havde jeg skrevet 12 ting ned. 12 ting, som i flere dage havde
    cirkuleret i hovedet på mig, og som jeg havde forsøgt at holde styr på. Så tror
    da pokker, jeg var forvirret.

    ”Jeg vil ikke være stresset” græd jeg, og Jonas trøstede,
    tålmodig som altid. Bagefter lavede han mad, mens jeg lå under dynen. Hvem
    sagde Supermand?

    Siden i tirsdags er der så blevet ved med at strømme nye
    post-its ud af hovedet på mig. Ting, jeg ikke engang vidste, jeg blev stresset
    over.

    Normalt er jeg egentlig ret god til at lave lister, hvis jeg
    eks. har en masse ting, jeg skal ordne inden en fest, eller hvis jeg skal ud og
    rejse. Men når det ”bare” handler om dagligdagsting, prøver jeg at holde styr
    på det hele i hovedet. Det ender som regel med at jeg får koks i kasketten og
    enten går psykisk eller fysisk ned med flaget (det er ikke tilfældigt, jeg
    altid bliver syg, når jeg ikke har tid til det)

    Der er så meget snak om stress i dag, og hvis der er
    noget, der virkelig kan pisse mig af, så er det, når folk får det til at lyde
    som om, stress er sejt. Som om man ikke er ”vigtig” eller ”sej” nok, hvis ikke
    man er lidt stresset, lidt panodil-afhængig eller lidt arbejdsnarkoman. Stress
    er alt andet end sejt, for fanden. Det er usundt, det er farligt og det er
    skide ubehageligt.

    Stinestregen illustrerer det i øvrigt formidabelt her

  • Den var i hvert fald anderledes end min …

    Jeg ved ikke rigtig, hvad fremmed-telefon-vens definition af “mega svedigt” var …
    (Hvad sker der i øvrigt for folk, som bruger speaker på deres telefon ude i offentligheden?) 

    PS. denne post må meget gerne blive opfattet som en ode til fantastiske Stinestregen , som du nok allerede kender, men måske gør du ikke, og i så fald synes jeg, du skal begynde at gøre det.  Jeg har nu, efter to ugers intens trykken, fået kæmpet mig igennem ALLE de dejlige opslag, hun har lavet siden 2008 (totally worth it)

  • Lykken er … Young Rolemodel Academy

    Dette indlæg har været længe undervejs … primært fordi, jeg ikke har vist, hvor eller hvordan jeg skulle starte. Det ved jeg stadig ikke, men nogle gange bliver man vist nødt til bare at kaste sig ud i det. Og det var netop sådan det begyndte … 

    For temmelig præcist ét år siden dragede jeg for første gang mod København til det, der skulle vise sig at blive noget af en omvæltning i mit liv.  

    Juice up your life!

    Et par måneder tidligere (i slutningen af 3.g) dukkede der en besked op på skolen intranet om noget, der hed et Juice Up Event. Det var noget med en ungeuddannelse i personlig udvikling, og jeg havde en klassekammerat, der synes sådan noget var ret spændende, så hende fik jeg lokket med. Sammen drog vi ned på havnen, fandt lokalet og de få andre, der var mødt op (tror vi var en 5-6 stykker).

    “Det kunne godt blive rimelig stenet det her”, tænkte jeg ved mig selv. Men hvor tog jeg dog fejl.

    Efter et par timer i selskab med foredragsholderen, Pernille, var jeg som tryllebundet. “Den her uddannelse skal jeg bare have”, både tænkte og mærkede jeg i hele kroppen. Jeg nærmest fløj ud derfra med en følelse af, at alt i mit liv kunne lade sig gøre (et fenomen, jeg senere har døbt et “Mindjuice-boost”) og gik direkte hjem og meldte mig til uddannelsen med start i midt Oktober.

    Noget, der skulle vise sig at blive mit livs hidtil bedste beslutning. 

     Men hvad er det?

    Young Rolemodel Academy (YRA) er en coachinguddannelse for unge mellem 17-21 år. Det er firmaet Mindjuice, der står bag dette non-profit projekt, som har til hensigt at lære unge at forstå og stå ved sig selv, træde ud af deres comfortzone, drømme stort, kommunikere kraftfuldt og være en inspirator for sig selv og andre.

    Uddannelsen finder sted over 5 weekender med mellemliggende hjemmearbejde og ugentlige coachingsessioner med egen coach, og afsluttes med en skriftlig og mundtlig eksamen. Du kan læse mere om det her

    Et nyt syn på verden 

    Det er svært at huske, hvordan man selv var for et år siden. Men det er helt sikkert, at jeg var en meget anderledes person, end jeg er i dag.

    Ud over at jeg i dag kan kalde mig certificeret Mindjuice coach, kan jeg bl.a. også kalde mig:

    – Én, der kan gå til jobsamtaler uden at være nervøs

    – Én, der kan kommunikere kraftfuldt

    – Én, der tør træde ud af min comfortzone

    – Én, der kan (og tør) ændre mine relationer 

    – Én, der ved meget mere om mig selv, og ikke er bange for at udvikle mig

    – Én, der tror mere på mig selv

    – En mere åben og nysgerrig person

    “Du har altid et valg “, fik vi at vide igen og igen, og YRA har i den grad fået mig til at indse, at det er mig der styrer mit liv, mig der er ansvarlig for min kommunikation og mig  der vælger hvordan jeg ser på tingene.

    “Det har forandret mit liv” er store ord – men ikke desto mindre meget præcist rammende i denne sammenhæng.

    YRA er både det hårdeste, sjoveste og vigtigste jeg har gjort for mig selv, og jeg vil anbefale alle, der har muligheden, til at springe ud i det – bare gør det – husk, det er dig, der bestemmer i dit liv!

    Young Rolemodel Academy - hold B. Eksamensdag, April, 2012
    Young Rolemodel Academy – hold B. Eksamensdag, April, 2012

    Det tredje YRA-hold starter op den 18. oktober 2013. Der er indtil videre over 50 tilmeldte, og der er stadig flere pladser på holdet.

  • Lykken er … Finderskeepers

    “Det er faktisk brutalt at give nogen 500kr herinde” sagde jeg til søde kæreste i telefonen, efter han havde været ude og hæve penge, så mig og min mor kunne shoppe.

    For Finderskeepers var virkelig et mekka for ting-du-bare-må-eje. Proppet med mennesker smukke smykker, flotte/søde/finurlige print, opfindsomt kunsthåndværk og nøje udvalgt secondhand.

    See? Umuligt at vælge!  Og jeg var faktisk også lige ved at give op og gå hjem uden noget. Men så fandt jeg dette fine print, som mindede mig om mig om vores roadtrip i Californien i februar. Tegnet af Sune Joergensen

    Tekst på plakat: “When surrounded by a bunch of bears: stand absolutely still”

    Lige ved siden af stod den søde og seje kvinde bag mærket KANT. Og her købte jeg noget så biker-agtigt som denne ørering:

    Kan man godt lave teenageoprør når man er 21? Der sker i hvert fald ting og sager med mine ører for tiden…

    Jeg ville gerne sige, at jeg kom hjem med de to bedste ting på hele markedet, men det ville være løgn. Jeg kom hjem med to fede ud af uendeligt mange fede ting. Hvis disse kunstnere er Danmarks fremtid, er den lys.

    Finderskeepers er også at finde på Godsbanen i dag fra 11-17, så skynd dig afsted (og husk for Guds skyld rigeligt kontanter)

    Entre 40,-

  • Lykken er … morgenmad!

    Morgenmad er mit absolutte yndlingsmåltid på dagen. Alle de gode ting er morgenmad. Yoghurt, frugt, pandekager (sådan har det i hvert fald altid været hjemme hos os), ost, boller og havregryn med rosiner og mælk. Især sidstnævnte har været min faste morgenfavorit i mange år, og på travle dage er der røget 2-3 skåle ned i løbet af en dag.

    Mit morgenmadsritual har været (og er) det sværeste ved at overgå til LCHF. Både havregryn og rosiner forsages jo som djævlen i LCHF-verdenen. Men modsat hvordan mange andre har det, er æg og bacon altså bare noget af det sidste, jeg har lyst til om morgenen. Det smager og lugter af alt for meget.

    Jeg har fundet et kompromis i græsk yoghurt med 10%, og så er jeg begyndte at spise kolde, kogte æg – noget jeg ellers aldrig før har rørt i mit liv.

    Og så er der jo lige tidsaspektet – en skål havregryn er unægtelig hurtigere at hælde i kæften end det er at stå og stege æg og bacon. Men som med alle andre ting er forberedelse jo key, og når man alligevel koger et æg, kan man jo godt lige smide 4 mere i gryden. Så får man sådan en fin portion her:

    Jeg ved ikke med jer, men jeg får i hvert fald mere lyst til at spise mine æg, når de ser sådan her ud – og kunne forestille mig tricket også virker på andre børn 😉

    P.S. Hvis du (som mig) fik en lille smule lyst til pandekager af at læse dette, så tjek lige den her opskrift ud 🙂

  • Lykken er … smÅkke smykker

    Jeg har fået løn i dag, og havde en time jeg skulle have brændt af mellem arbejde og fransk, så jeg kom liiige til at gå i Bruuns…

    “Du kan ikke købe dig til lykke” , siger de. But then again, diamanter er jo en piges bedste ven, og bedste venner gør i hvert fald én lykkeligere – ergo: 

    gi’mig-gi’mig-gi’mig-gi’mig!!! 

    Line & jo laver de fineste, mest enkle og lækre smykker, og den her ørering vil jeg altså meget gerne eje. En af mine veninde har fået lavet et ekstra hul lige ved siden af sit “normale” ørehul, og det ser super fedt ud, at føre den “dobbelt” igennem øret. (så måske jeg også skulle en tur under sømpistolen igen?)

    Selv om jeg er en hat til at gå med ringe, har jeg en drøm om en dag at lære det, og til den tid måtte denne lille fine fjerring gerne pryde min finger. evt. ledsaget af en eller flere simple ringe allá den på billede nr. to (as if jeg ikke enten går amok efter en halv time eller glemmer dem i en bukselomme)

    Jeg kan bedst lide helt simple og klassiske smykker uden for mange dikkedarer og Line & jo’s webbutik er smækfyldt, så tag lige at kig forbi, hvis du har det på samme måde. 

    Også Pernille Corydon laver nogle rigtig fine og enkle smykker, som godt kunne gøre mig ret så lykkelig. F.eks disse bronze ørestikker:

    Jeg synes tit, det kan være en lidt ubehagelig oplevelse at gå ind i en guldsmed i Århus (måske er det bare mig, men jeg føler, at smykkedullerne kigge på mig med onde det-har-du-slet-ikke-råd-til-øjne)  Derfor vil jeg gerne lige tale højt og varmt for guldsmeden Bent Olsvig, der holder til i baggården ved mit andet arbejde i Graven 20.

    Ikke nok med, at han laver nogle af de smÅkkeste smykker, jeg nogensinde har set, han er også mega flink og viser lystigt rundt og fortæller om sin ca. 6 kvm (!) lille bagggårdsbutik, som han stort set selv har bygget op fra bunden. SÅ sejt altså!

    Tag et smut forbi, hvis du er i nærheden 🙂 

    Forresten endte jeg selvfølgelig med ikke at købe noget af det – det lader jeg andre om *vink-med-vognstang* 😉