Future World Traveller

Tag: Film

  • And the Oscar goes to …

    Årets Oscar-uddeling nærmer sig hastigt, og februar bliver derfor en travl biografmåned herhjemme. Vi har som vanligt købt billetter til Biocitys live-visning natten mellem den 2. og 3. marts, og sådan noget forpligter jo. Som minimum skal vi da have set nomineringerne til årets film (selv om det vist aldrig er lykkedes indtil nu – der er altid den der ene, meget laaaange kunst-film imellem)

    De 9 nominerede i år, ser dog alle meget lovende ud, synes jeg:

    1. ‘American Hustle’

    Er ret spændt på den her. Den bliver beskrevet som en komedie, men synes ikke rigtig det fremgår af traileren. Men mon ikke det er godt – jeg har jo (ligesom resten af kloden) et lille girl-crush på Jennifer Lowrence. Hun er jo frickking adorable!

    2. ‘Captain Phillips’

    Jeg har ikke noget intelligent at sige om den her. Det ligner en actionfilm.

    3. ‘Dallas Buyers Club‘

    Ret interessant plot – “egen lykkes smed” taget til det næste niveau. Den skal nok blive sjov at se.

    4. ‘Gravity’

    En af de to film, vi allerede har tjekket af på listen. Det skulle undre mig meget, hvis den vinder en Oscar, men synes bestemt, den er et kig værd, og meget bedre end jeg havde forventet. Nævner det kort her

    5. ‘Her’

    Den her glæder jeg mig ret meget til at se. Interessant plot og rørende trailer.

    6. ‘Nebraska‘

    Nå, var måske lidt for hurtig til at claime mangel på langsomme film. Måske man kan være heldig at opstøve den her i Øst for Paradis? “Sideways“, som denne instruktør også står bag, er en af mine absolutte hadefilm, så det skal nok blive interessant…

    7. ‘Philomena‘

    Jubiii Judi Dench og britisk accent. Kan kun blive godt.

    8. ‘12 Years a Slave‘

    Årets “storfilm” og Oscarfavorit. Den glæder jeg mig til at se.

    9. ‘The Wollf of Wall Street‘

    Den her var vi inde og se i går aftes. Langt bedre end forventet, trods sine 3+ timers spilletid. Og Leonardo gør det sgu’ godt…

    Det var dem, men hov, hvor er ‘The Way Way Back’, ‘The Secret Life of Walter Mitty’ og ‘The Butler‘ blevet af på listen?

    Hvem eller hvad er dine Oscar favoritter?

  • Filmanmeldelse: Frozen

    Hvad skal man lave på en hverdagsaften, hvor man har fået uventet tidligt fri? Man skal da selvfølgelig i biffen!

    Det er skaberne bag Tangeld og Wreck it Ralph (begge geniale film btw) der står bag Frozen. Og rensdyrs-“hunden” Svend er da også tyvstjålet fra førstnævnte. Men hey, if it ain’t broken … Og det er det bestemt ikke.

    I Frozen begiver prinsesse Anna sig ud på en farefuld færd for at finde sin magiske storesøster, Elsa, og redde den by, som søsteren ved et uheld har fået forvandlet til et islandskab. Frozen er en klassisk disney film med prinsesser, magi og kærlighed, men som vanligt har den fået et lille twist.

    For nok bliver der kæmpet mod snemonstre og onde prinser i Frozen, men den virkelige kamp er Elsa’s inde kamp for at skjule sine magiske kræfter fra omverdenen – hvilket selvfølgelig kun gør dem stærkere og sværere at styre. En ganske fin lille morale, om at man ikke kan undertrykke sider i sig selv uden konsekvenser, synes jeg 🙂

    Filmen var i det hele taget både sjov og sød, og jeg grinte flere gange højlydt over det lille snemands-sidekick, Olaf, der fungerer som filmens happy-maker, når tingene bliver lige lovligt triste. Sangene var ikke de bedste sange i Disneys historie, men måske man bare skal høre dem lidt flere gange?

    Jeg så i øvrigt filmen på engelsk, hvad der – baseret på de stemmer jeg har hørt i den danske trailer – er stærkt tilrådeligt.

    Filmen får fire ud af seks stjerner herfra – bestemt en tur i biffen værd 🙂

  • Filmanmeldelse: The Secret Life of Walter Mitty

    Hvert år på min fødselsdag er vi i biografen. Det har været en tradition, så længe jeg kan huske. Da jeg var lille, udkom Disneys nye tegnefilm altid den 25. december, men selv om det ikke længere er tilfældet, er der altid et godt udvalg af premierefilm den 25. Og i år faldt valget på Walter Mitty.

    Når jeg ser en film, er der som regel altid et øjeblik ca. midt i, hvor jeg “vågner op” og indser, at jeg er ved at se en film, og det er som regel dette øjeblik, der er skelsættende for, hvorvidt jeg synes at en film er god eller ej. For enten har jeg følelsen af, at nu må den her film egentlig gerne snart stoppe, eller også tænker jeg “gid den må fortsætte mindst to timer endnu”

    Sidstnævnte var tilfældet i går. Så jeg lænede mig tilbage og lod mig igen opsluge i det fantastiske univers, som Walter Mitty skaber.

    “Walter Mitty” er en engelsk betegnelse for en grå, kedelig mand, der lever sit liv fuldstændig forudsigeligt og aldrig gør noget usædvanligt. Og det er præcis sådan Walter, filmens hovedkarakter, er – udadtil.

    Inde i Walters hoved er historien imidlertid en ganske anden, og det er det, der gør ham til den fantastiske og elskværdige karakter, han er. I Walters dagdrømme reder han hunde ud fra brændende bygninger, giver sin onde chef de tæsk, han fortjener og går efter drømmepigen.

    Men så sker der selvfølgelig noget, der tvinger Walter ud af sine faste rammer og direkte ind i en virkelighed, der er vildere and hans vildeste dagdrømme…

    Filmen er, hands down, en af de to bedste film, jeg har set i år (den anden er The Way Way Back) Den er smukt filmet, soundtracket er fantastisk (og fyldt med en masse dejlig José Gonzales), historien er smuk og karaktererne er gennemarbejdede og fede at følge. Ben Stiller gør det fantastisk, og det er skønt at se ham i en rolle, som ikke bare er fjollet og pinlig.

    En af mine veninder nævnte, at han da vist slap lige rigeligt nemt ud af de farlige situationer, han havnede i, og det har hun sådan set ret i. For mig var det bare slet ikke det, filmen handlede om. Den handlede meget mere om Walters udvikling, om at indse, at livet er lige nu og handle på det. Og for det skal den have alle 6 stjerner.

    “To see the world, things dangerous to come to, to see behind walls, draw closer, to find each other and to feel. That is the purpose of life.”

  • Decembertanker

    Hobitten 2 er klart bedre end 1’eren (og jeg har nok også nedjusteret mine forventninger en del) Dragen Smaug er i øvrigt en formidabel skurk

    Jeg synes 3D film er både over-prized- og vurderet. Gravity gjorde det dog meget godt – det er i hvert fald første gang jeg har fået et chok over at “få noget ud i hovedet”.

    (tillægstanke; opstod udtrykket “Jorden kalder” først efter vi havde været ude i rummet?)

    Når man både har set Love Actually og Home Alone 2, er det ret tæt på at være jul.

    Man skal ikke bestille mad til 24 på jobbet den 23. december (heller ikke selv om der står i folks kalender, at de kommer på arbejde) – er der nogen, der mangler 14 kuverter mad?

    Folk bliver glade, når man tilbyder gratis julelifts på gomore

    Man kan få mange gode gaver, når man holder åbent hus, men den allerbedste er et billede, hvor man står sammen med 4 af sine bedste venner.

    Rigtig glædelig jul til jer alle sammen 🙂

  • Filmanmeldelse: The Butler

    “Ejjj, hvor var det bare en god film”, var vist ca. mine første ord, da
    vi trådte ud af mørket i går aftes i CinemaxX. Og efter at have sovet på
    det en nat, må jeg erklære mig enig med mig. Det var en god film.

    Selv om The Butler  (selvfølgelig) ikke er helt på højde med film som Shawshank Redemption og Forrest Gump vil jeg alligevel placere den i samme genre af storfilm (eller gode film, som jeg slet og ret kalder dem)

    I ved, den der slags film hvor man får sug i maven undervejs og både har
    lyst til at grine og græde tilsidst (og i tilfældet med Forrest Gump
    også gør det – hver gang!)

    For lige kort at opridse historien, så handler filmen om den sorte butler, Cecil Gaines, der under sin tid i Det Hvide Hus nåede at arbejde for 8 forskellige præsidenter. Cecil er opvokset som bomuldssalve i sydstaterne, men får ved hjælp af hårdt arbejde, god arbejdsmoral og et lille pift “american dream” arbejdet sig op til at blive en af de mest elskede butlere i historien.

    Filmen var både narrativt og visuelt stærk. F.eks. synes jeg, det var
    lidt af en genistreg at lade den konfliktsky og
    i-kraft-af-arbejdet-ikke-politiske butlers søn være forkæmper for sortes
    rettigheder. Det skaber en smuk og stærk både indre og ydre konflikt
    filmen igennem.

    Skuespillet var fortrinligt over
    hele linjen (men hvad andet kan man forvente med stjerner som Forest
    Whitaker og Oprah Winfrey i hovedrollerne?) 

    Og
    så skete der det ganske uhørte, at jeg faktisk fik lyst til at sætte
    mig lidt mere ind i den historiske del af filmen. Jep, filmen gjorde mig
    historisk interesseret – hvad sker der??!

    Roser, roser, roser. Hvis jeg nu også lige skal
    nævne noget negativt, synes jeg måske godt, man kunne have cuttet lidt
    af midten, uden filmen ville være blevet dårligere af den grund. Men det
    skal ikke ligge den til last. Gå ind og så den!

    Og så skal jeg i øvrigt snart selv have tegnet og scannet nogle stjerner i stedet for de her grimme google-rapserier … men hver ting til sin tid 🙂