Tag: Jul

  • DIY pyntekugle

    Dette indlæg har efterhånden ligget og luret længe, uden at jeg har kunnet tage mig sammen til at gøre det færdigt. Men nu jeg har lagt så meget arbejde i det, skal I da også have glæde af det. Så her får I lige opskriften på, hvordan man laver de fineste multi-pupose pyntekugler. (Jeg ved godt, det måske ville have været mere oplagt i juletiden, men hint min første sætning, og hvis man skifter papiret ud, kan de bruges hele året 🙂

    Du skal bruge:

    • saks
    • papir
    • blyant
    • lim
    • skabelon (kan hentes i pdf version HER)
    • evt. madpakkepapir
    • evt. lineal & passer

    Min skabelon er i tre forskellige størrelser med en diameter på hhv. 3, 6 og 12 cm. Den store er mest for sjov, men meget festlig hvis man har tålmodighed til det 🙂

    Hvis du synes, det er snyd at bruge mine skabeloner eller gerne vil have en anden størrelse, kan du scrolle ned nederst på siden, hvor jeg har lavet en vejledning.

    Hvis du benytter min skabelon, starter du bare med at printe den ud i A4 størrelse, og så er det ellers bare at tegne den over på det papir, du gerne vil bruge. Du skal bruge 20 cirkler pr. kugle.

    Evt. kan du bruge madpakkepapir til at “overføre” motivet, som vist på billedet herunder. Teknikken er ganske simpel:

    Madpakkepapiret lægges ovenpå skabelonen og der tegnes af med blyant (vigtigt) Herefter vendes madpakkepapiret, lægges på det papir, du gerne vil benytte til kuglen og så tegner du ovenpå, så det første lag blyant “smitter af” ned på papiret. Madpakkepapiret kan benyttes igen og igen, hvis du fortsætter med af vende det hver gang. Skabelonen bliver dog noget “skæv” efter et par gange, så jeg plejer at bruge den 5-6 gange og så lave en ny.

    Herefter klippes cirklerne ud, og foldes langs med trekanten, så bagsiden vender “udad”.

    Start med at lime 5 cirkler sammen til en lille “hat”. Fortsæt herefter med at lime flere cirkler på, så der er fem trekanter i hver “side”.

    Klip til sidst overskydende kant af med en saks.

    Tadaaa!

    Kuglen kan også laves med kun 4 cirkler pr. side, så får den en lidt anden, mere aflang form, og du skal kun bruge 8 cirkler pr. kugle:

    Kuglerne kan f.eks. hænges op med snor, pynte i en karm, gives med en gave ect. 

    God fornøjelse 🙂

    Sådan tegner du en skabelon:

    Tegn et kryds på dit papir – dette er trekantens ene hjørne. Indstil herefter din passer til trekantens ønskede sidelængde – her 2,5 cm.

    Tegn to streger med passeren: 

    Stil derefter passeren på den ene streg og tegn to streger. Du får nu et kryds mere – dette er trekantens 2. hjørne. Gentag ved at stille passeren i det sidste kryds og tegn to streger. Forbind krydserne, et voilá: ligesidet trekant.

    (Needles to say, skal du selvfølgelig passe på ikke at ændre passerens indstillinger under sceancen!) 

    Det lyder måske forvirrende, men tjek lige tegningerne, det er altså ret simpelt:

    Herefter finder du midten af trekanten ved at tegne alle tre vinkelhalveringslinjer (jaja, jeg skal jo blære mig lidt med, at jeg har haft matA i gym)

    Det betyder bare; find midten af hvert sidestykke og tegn en streg til modstående hjørne. Sådan her: 

    Til sidst placeres passeren i midten og den omkransende cirkel tegnes. Færdigt arbejde 🙂

  • Decembertanker

    Hobitten 2 er klart bedre end 1’eren (og jeg har nok også nedjusteret mine forventninger en del) Dragen Smaug er i øvrigt en formidabel skurk

    Jeg synes 3D film er både over-prized- og vurderet. Gravity gjorde det dog meget godt – det er i hvert fald første gang jeg har fået et chok over at “få noget ud i hovedet”.

    (tillægstanke; opstod udtrykket “Jorden kalder” først efter vi havde været ude i rummet?)

    Når man både har set Love Actually og Home Alone 2, er det ret tæt på at være jul.

    Man skal ikke bestille mad til 24 på jobbet den 23. december (heller ikke selv om der står i folks kalender, at de kommer på arbejde) – er der nogen, der mangler 14 kuverter mad?

    Folk bliver glade, når man tilbyder gratis julelifts på gomore

    Man kan få mange gode gaver, når man holder åbent hus, men den allerbedste er et billede, hvor man står sammen med 4 af sine bedste venner.

    Rigtig glædelig jul til jer alle sammen 🙂

  • Shit Sofie Posts #15

    Så skal jeg da lige love for det blev jul … men det tager Sofie sig nu ikke af. Til gengæld tager hun sig af at finde seje, “spansk-far-med-talenfulde-børn-starter-Depeche-Mode-coverband-på-den-fede-måde”-videoer til os.

    Hvis jeg skal sige lidt om hvad der sker hos mig lige nu, ville det nok være noget i stil med:

    Julen er der ved at være styr på (jeg køber mine første gaver i oktober – ville slet ikke kunne overskue det kaos, der foregår nede i byen for tiden) Jeg har vasket tøjet og pakket gaverne og mentalt indstillet mig på at være sammen med sukkerdopede børn i mere end 3 timer i streg (okay måske ikke helt, men jeg krydser fingre for jeg overlever)

    I morgen holder jeg fødselsdag her på Niels Juels Gade (åbent hus, så kig endelig forbi 🙂 hvilket resulterede i en  Bilkatur her til aften – den 20. december. Go figure.
    Heldigvis er der vist et-eller-andet-sport som folk følger med i fjerneren her til aften, så vi timede det med kl. 8 og slap levende igennem 😉

    Og så er min skønne orkidé sprunget ud. Hold fast for en nyhed hvá? Men jeg bliver nu lige begejstret hvert år, når den formår at time det perfekt med min fødselsdag 🙂

    Ps. Hvis du ikke har set den originale Depeche Mode-film, er den her. Jeg kan ikke helt finde ud af, hvilken én der er bedst… hvad synes du?

  • Lykken er … taknemmelighed

    I denne weekend har jeg været på mit andet Master Modul. Det var fantastisk. Fantastisk at se alle de andre igen. Fantastisk at blive inspireret, rørt og motiveret igen. Fantastisk at grine oprigtigt igen, for første gang i hvad der føles som en lang, sort evighed.

    Jeg ved ikke, om det er decembermørket, almindelig fjumreårsforvirring, eller noget helt tredje der går mig på. I hvert fald har det været umådeligt svært for mig at se alt det gode der er i mit liv – for det er der, det ved jeg godt (inderst inde). Det er bare som om, jeg ikke har haft adgang til det. Som at have en tyk uldhue viklet om hjernen, der afskærer mig vej til al den viden, jeg har fra YRA.

    Og det er her taknemmelighed kommer ind i billedet.

    Det at være taknemmelig er for mig en meget kraftfuld udviklingsvej. Som 1’er fokuserer jeg automatisk på det “der er i vejen” og det er derfor enormt livsbekræftende for mig at huske på alle de fantastiske mennesker og ting, jeg har i mit liv.

    Noget, jeg er meget taknemmelig for for tiden, er den pakkekalender, jeg fik af min søster. Tjek lige de seje gaver, jeg har fået indtil videre:

    Hvad er du taknemmelig for i dag?

  • Lykken er … gaveregn

    Jeg er en juleperson. Altså sådan helt bogstaveligt talt. Min fødselsdag er den 25. december, og som barn elskede jeg julen. Der var jul, der var fødselsdag, der var julekalender, nisser, gaver og sne – magi! Alt var magisk i december måned.  

    Så blev jeg ældre, og lige pludselig skulle man gå i skole samtidig med, at det var jul. Og lave afleveringer. Og købe julegaver. Og varmt overtøj. Jeg frøs hele tiden, og det var også mørkt. Mørkt, mørkt, mørkt.

    Sådan er det jo stadig, men nu har jeg heldigvis lært, at jeg kan vælge at fokusere på det, jeg vil, og i år vil jeg egentlig gerne fokusere på alt det, jeg elsker ved december. Ja, for helvede, Salling skal lade være med at pynte op i oktober, og ja, ”Last Christmas” er en frygtelig sang på alle tænkelige måder.

    MEN! December er en måned, hvor jeg kan koncentrere mig om det, jeg allerbedst kan lide; at glæde andre, at ses med mine nærmeste og at bruge tid på at finde små, personlige gaver til mine venner og familie.

    Da vi var små, lavede mig og min søster altid pakkekalendere til hinanden. Det var helt bestemt også et af julens højdepunkter. Så måske I kan forestille jer min begejstring, da jeg mødtes med hende i tirsdags, og hun havde medbragt en hel pose med gaver!? Én til hver dag i december. Jeg blev så glad! Jeg har faktisk ikke været sammen med hende alene, siden jeg fik mit hul i øret, men vi hyggede os og snakkede så meget, at servitricen måtte løbe ud efter os, da vi gik, fordi vi havde glemt at betale (hov)

    I år skal jeg for første gang nogensinde holde jul uden min familie. Mig og Jonas skal holde jul i Brande med hans tre niecer, og eftersigende skulle børn være rigtig gode til at frembringe den der julemagi. Jeg har selvfølgelig aftalt med dem derhjemme, at jeg kommer og pynter juletræet om formiddagen … sådan som jeg plejer 🙂