Her til aften fik vi endnu en LCHF ret, denne gang en lækker (reste)tærte. Tærten tager udgangspunkt i en af Janes opskrifter, som jeg dog ikke har kunnet finde på websitet, men har taget fra et GO! blad fra fitness.dk
Resterne af porrerne og fløden fra i tirsdags skulle bruges og det blev altså til en

Champignon-porrer tærte alá LCHF

Du skal bruge:

Bund:

• 3 dl mandler
• 1/2 dl sesamfrø
• 1 spsk loppefrøskaller
• 1 æg
• 40 g smør (blødt eller smeltet)
• 1 tsk salt
• Smør til formen

Fyld:

• 2 små porrer (eller en stor)
• 250 g svampe

Æggemasse:

• 3 æg
• Ca. 3 dl fløde (brugte vist lidt mere, men det sku’ jo ikk’ smides ud 😉
• Ca. 50 gram revet, tør ost (jeg brugte Rotterdam, men parmesan egner sig også glimrende)
• 1 tsk salt

Sådan:

Smid
mandler og sesamfrø i blenderen og blend det til “mel” (jeg syntes
egentlig, det var lidt lækkert, at det ikke var hakket helt fint, så
bunden blev “crunchy”)
Bland herefter med loppefrøskaller, salt og smør og saml dejen med ægget.
Smør en tærteform og fordel dejen heri. Bages ved 180 grader i 10-15 min, til den bliver mørk.
Skær
imens svampe og porrer, og blancher evt. porrerne, ved at hælde kogende
vand over og lade dem stå et par minutter, hvis du ikke bryder dig om,
at de har lidt bid (ja, jeg glemte det, og de fik lidt “bid”)
Æggemassen laves ved at blande alle ingredienser med en gaffel (Rocketscience, I know)
Hæld fyld og æggemasse i den bagte form (riv evt lidt ost over toppen først) og stop den tilbage i ovnen – ca. en halv time.

Og så er det ellers bare at
spise løs. Den smager skønt, men som alt andet LCHF mad mætter den en
del, så vi har også mad til i morgen 🙂

Til forret fik vi i øvrigt lige en omgang bønnefritter med basilikummayo
– sidstnævnte dog i en lidt mindre inspirerende version, da vi kun
havde tørret basilikum (min egen er på rekreationsferie hos min mor –
hun kan altså bare et eller andet med døende planter, det kaldes vist
grønne fingre 🙂
Dog fandt vi ud af, at mayoen med fordel kan blandes med lidt sambal oelek.

Dette indlæg er i øvrigt skrevet i Biocity, hvor vi har formået at kigge en time forkert på uret (hvor dum kan man være?)
Men glæd jer til i morgen, hvor der kommer anmeldelse af en film, som på mange måder står mit hjerte nær 🙂