Tag: Youtube

  • Shit Sofie Posts #15

    Så skal jeg da lige love for det blev jul … men det tager Sofie sig nu ikke af. Til gengæld tager hun sig af at finde seje, “spansk-far-med-talenfulde-børn-starter-Depeche-Mode-coverband-på-den-fede-måde”-videoer til os.

    Hvis jeg skal sige lidt om hvad der sker hos mig lige nu, ville det nok være noget i stil med:

    Julen er der ved at være styr på (jeg køber mine første gaver i oktober – ville slet ikke kunne overskue det kaos, der foregår nede i byen for tiden) Jeg har vasket tøjet og pakket gaverne og mentalt indstillet mig på at være sammen med sukkerdopede børn i mere end 3 timer i streg (okay måske ikke helt, men jeg krydser fingre for jeg overlever)

    I morgen holder jeg fødselsdag her på Niels Juels Gade (åbent hus, så kig endelig forbi 🙂 hvilket resulterede i en  Bilkatur her til aften – den 20. december. Go figure.
    Heldigvis er der vist et-eller-andet-sport som folk følger med i fjerneren her til aften, så vi timede det med kl. 8 og slap levende igennem 😉

    Og så er min skønne orkidé sprunget ud. Hold fast for en nyhed hvá? Men jeg bliver nu lige begejstret hvert år, når den formår at time det perfekt med min fødselsdag 🙂

    Ps. Hvis du ikke har set den originale Depeche Mode-film, er den her. Jeg kan ikke helt finde ud af, hvilken én der er bedst… hvad synes du?

  • Shit Sofie Posts # 13

    Denne fredag får I en sød lille musikvideo fra det franske band Syd Matters. Jeg synes, det er så fint, hvordan den på en elegant og underspillet måde kommer omkring alle livets store emner. Sangen er også god og rar.

    Jeg får stadig ikke rigtig blogget så meget som jeg gerne ville (eller overhovedet for den sags skyld) men jeg har hørt det er meget normalt, at få lidt skriveblokade engang imellem. So that’s that.

    I weekenden skal jeg på andet modul af min master, og jeg håber virkelig, det kan give mig et pift i, hvad jeg synes er en noget grå december-hverdag for tiden …

    Håber, I alle får en dejlig weekend 🙂

  • Shit Sofie Posts #8

    I dag har jeg ligget i min seng hele dagen – og jeg sidder her endnu. I virkeligheden skulle jeg både have været på arbejde og til fest, men min krop ville bare ikke mere i onsdags, og i går kørte jeg på ren viljestyrke. Jeg er bange. Bange for at jeg er stresset. For da jeg vågnede i morges med udsigten til ikke at skulle noget en hel dag, var mine symptomer sporløst forsvundet. Jeg følte mig helt rask, men sekundet jeg begyndte at tænke på mit arbejde, min træning, min hverdag kom hovedpinen igen. Den hovedpine, der onsdag nat var så intens, at jeg vågnede midt om natten og græd.

    Hvad sker det med mig? Jeg vil ikke være 21 år og have stress. Det er helt forkert. Og hvad skal jeg gøre ved det? Jeg vil jo gerne det hele – men samtidig, når jeg ligger her, har jeg lyst til at droppe alt, for det hele føles så ligegyldigt. Jeg stresser over ligegyldigheder og tillægger slet ikke de ting, der gør mig glad, nok værdi.

    “Gør mere af det, der gør dig glad”, stod der på det postkort, jeg fik af min mor. Og jeg ved det jo godt, jeg har for fanden en uddannelse i personlig udvikling, og alligevel sidder jeg her, alene, når jeg burde snakke med nogen og gøre de ting, der gør mig glad. F.eks.

    være sammen med mine venner, danse, rejse, se film, høre musik, være kreativ…

    En lidt dyster intro, beklager, men det er altså sådan, jeg har det i dag. 

    Til gengæld gør dagens video mig i lidt bedre humør. Både fordi den er sjov, men egentlig mest fordi jeg fornemmer, at Eric virkelig brænder for det, han laver, og det er lige præcis det, jeg går og savner. Ligegyldigt hvor underlig din hobby er, er det det fedeste i verden, hvis du brænder for det. Det er den form for purpose i livet er uundværlig og det der gør, at vi bruger uendeligt mange timer på noget – fordi vi ikke kan lade være!

    Og nu skal jeg nok lukke nummi, så du kan se film.

  • Shit Sofie Posts #7

    Det er endelig fredag! Når jeg går i seng i aften, kan jeg se tilbage på en uge, hvor jeg har arbejdet tæt på 50 timer. Så jeg trænger virkelig til weekend.

    SSP fortsætter ufortrødent, og denne uge står den på feel-good-short-doc fra DK. My Little Pony har en helt speciel plads i mit hjerte. Min barndomsveninde og jeg har brugt utallige timer på at lokke vores pc-ponyer til at hoppe over regnbuer og bage drømmekager i Ponyville. Sweet times …

    Jeg ønsker mig virkelig meget sådan en i julegave. Please?

  • Shit Sofie Posts #6

    Så blev det fredag, og Sofie spreder igen velproduceret mærkelighed på min blog 🙂

    Om et par timer er jeg på vej til kbh, hvilket er ret fantastisk … men mere om det senere. God weekend til jer alle!

  • Shit Sofie Posts #5

    “CRRRA-RAZY animal madness” er temaet denne fredag – eller bare “sjov med dyr”, hvis du er mere til den jyske version.

    Den står igen på youtube-musik-godter, og jeg kan faktisk ikke huske, om det var Sofie eller Sophie der viste mig denne fantastiske video første gang – men en Sof/phie var det, og genial er den (Jeg får den i øvrigt stadig jævnligt på hjernen her knapt et år senere – så er du advaret) 

    Den anden her har du måske efterhånden hørt (om), for den er efterhånden blevet lidt af et fænomen (når lyde optræder i Go’morgen P3 er det et fænomen, ikke?) .

    Ikke desto mindre fortjener den en anbefaling, for den er veldigt fint produceret og som Sofie sagde, så gjorde den hende glad, og er det i virkeligheden ikke det fineste formål en Youtube video kan tjene?

    Desuden har den affødt denne lille sms-korrespondance mellem mig og kærestegemalen:

  • Shit Sofie Posts #4

    Jubii – det er fredag igen. It never gets old!

    Ugens indslag er en episk fortælling i 7 dele. Denne geniale far har genfortalt samtaler, han har haft med sin toårige datter – men skiftet datteren ud med en voksen mand. Det er både lidt sødt og lidt creepy.

    Her får I lige den første – men tag lige at kig dem allesammen, for de bliver altså bedre og bedre! 

    Psst. Hvis du ikke kan få nok af CWMTYO, kan du også købe merchandise her. Hvad f.eks. med et “Because I’m Naked I’m the Boss-krus” eller en “NO-You-Can’t-Because-You-Wish-Bish-a-Bondy-Fish-T-shirt”? (manden er jo genial)

    Jeg håber, I får en dejlig weekend!

    Min står bl.a. på Finderskeepers , som for første gang kommer til Århus – der kunne jeg potentielt godt komme til at bruge lidt for mange penge … Og så BODYJAM Release i Friskohuset – min absolutte fitness.dk favorit. Jep, det skal nok blive en god weekend 🙂

  • Shit Sofie Posts # 2

    Sidste fredag startede jeg et ugentligt indslag her på bloggen. Shit Sofie Posts er cremen af cremen af internettet og denne fredag står i mu-sexens tegn med japansk musikvideo af højeste kvalitet samt den mest sexede sang, jeg nogensinde har hørt. (måske lige med undtagelse af Je T’aime – men den har jo ligesom også en unfair fordel i og med den er fransk).

    Og bare rolig, begge videoer er altså (næsten) SFW selvom Youtube gerne vil have dig til at tro noget andet 😉

    Håber, I alle får en fantastisk weekend – I know I will 🙂