I dag har jeg ligget i min seng hele dagen – og jeg sidder her endnu. I virkeligheden skulle jeg b\u00e5de have v\u00e6ret p\u00e5 arbejde og til fest, men min krop ville bare ikke mere i onsdags, og i g\u00e5r k\u00f8rte jeg p\u00e5 ren viljestyrke. Jeg er bange. Bange for at jeg er stresset. For da jeg v\u00e5gnede i morges med udsigten til ikke at skulle noget en hel dag, var mine symptomer sporl\u00f8st forsvundet. Jeg f\u00f8lte mig helt rask, men sekundet jeg begyndte at t\u00e6nke p\u00e5 mit arbejde, min tr\u00e6ning, min hverdag kom hovedpinen igen. Den hovedpine, der onsdag nat var s\u00e5 intens, at jeg v\u00e5gnede midt om natten og gr\u00e6d. <\/p>\n
Hvad sker det med mig? Jeg vil ikke v\u00e6re 21 \u00e5r og have stress. Det er helt forkert. Og hvad skal jeg g\u00f8re ved det? Jeg vil jo gerne det hele – men samtidig, n\u00e5r jeg ligger her, har jeg lyst til at droppe alt, for det hele f\u00f8les s\u00e5 ligegyldigt. Jeg stresser over ligegyldigheder og till\u00e6gger slet ikke de ting, der g\u00f8r mig glad, nok v\u00e6rdi.<\/p>\n