Author: Isa Lykke Hansen

  • Shit Sofie Posts #11

    Sofie står igen klar med fredagsforsødelse (helt sikkert et ord, jer!) og denne gang er  indslaget i den kunstneriske ende.

    Disse 20 billeder tager ansigtsmaling skridtet videre end børnehavens knurhår og indianerstreger. Det er mildt sagt imponerende.

    Og apropos imponerende, så bliver jeg nødt til også lige at dele denne film, om fremtidens cykelhjelm, i tilfælde af I endnu ikke skulle være støt på den på facebook.

    Det er altså sådan noget, der godt kunne få mig til at bruge hjelm igen!

    Hvad siger I, er den solgt?

  • Lykken er … gaveregn

    Jeg er en juleperson. Altså sådan helt bogstaveligt talt. Min fødselsdag er den 25. december, og som barn elskede jeg julen. Der var jul, der var fødselsdag, der var julekalender, nisser, gaver og sne – magi! Alt var magisk i december måned.  

    Så blev jeg ældre, og lige pludselig skulle man gå i skole samtidig med, at det var jul. Og lave afleveringer. Og købe julegaver. Og varmt overtøj. Jeg frøs hele tiden, og det var også mørkt. Mørkt, mørkt, mørkt.

    Sådan er det jo stadig, men nu har jeg heldigvis lært, at jeg kan vælge at fokusere på det, jeg vil, og i år vil jeg egentlig gerne fokusere på alt det, jeg elsker ved december. Ja, for helvede, Salling skal lade være med at pynte op i oktober, og ja, ”Last Christmas” er en frygtelig sang på alle tænkelige måder.

    MEN! December er en måned, hvor jeg kan koncentrere mig om det, jeg allerbedst kan lide; at glæde andre, at ses med mine nærmeste og at bruge tid på at finde små, personlige gaver til mine venner og familie.

    Da vi var små, lavede mig og min søster altid pakkekalendere til hinanden. Det var helt bestemt også et af julens højdepunkter. Så måske I kan forestille jer min begejstring, da jeg mødtes med hende i tirsdags, og hun havde medbragt en hel pose med gaver!? Én til hver dag i december. Jeg blev så glad! Jeg har faktisk ikke været sammen med hende alene, siden jeg fik mit hul i øret, men vi hyggede os og snakkede så meget, at servitricen måtte løbe ud efter os, da vi gik, fordi vi havde glemt at betale (hov)

    I år skal jeg for første gang nogensinde holde jul uden min familie. Mig og Jonas skal holde jul i Brande med hans tre niecer, og eftersigende skulle børn være rigtig gode til at frembringe den der julemagi. Jeg har selvfølgelig aftalt med dem derhjemme, at jeg kommer og pynter juletræet om formiddagen … sådan som jeg plejer 🙂

  • Filmanmeldelse: The counselor

    In short: don’t do it

    In lidt flere ord:

    Det kan godt betale sig at være medlem af biozonen, når man ser så mange film, som mig og Jonas gør. Og noget af det fede ved det er også, at jeg tit bliver gjort opmærksom på nogle arrangementer og forpremierer, jeg ellers ikke lige ville have fundet. Jeg har efterhånden gjort det til lidt af en vane at bestille til forpremierer, når biozonen sender mails ud. Det er en god måde at komme afsted på.

    Hvis filmen spås at blive tilpas stor (som f.eks. Supermand) skal man hente billeterne et par uger før forpremieren. Det var (GodKnowsWhyProbablyBecauseOfRidleyScott) også tilfældet med billetterne til The Counselor, som vi var inde og se onsdag aften.

    De havde ligger og puttet sig og bygget op til noget stort i min pung i en måneds tid. Det kunne filmen mildt sagt ikke bære.

    Bevares, alle filmstjerner i Hollywood var da med i filmen (læs. Michael Fassbender, Penélope Cruz, Cameron Diaz, Javier Bardem og Brad Pitt, for at nævne nogle få) men det er på en måde bare ikke rigtig nok til at få et manus uden plot og udvikling til at fungere.

    Filmen var mest af alt en samling af mystiske karakterer og sjove ideer – hvilket på den lyse side gjorde, at jeg på intet tidspunkt kedede mig. Det hele virkede bare lidt meningsløst.

    Én stjerne skal dog gives, for den mest bizarre sexscener, jeg længe har set…

    Så kære Ridley, jeg går helt ind for at prøve noget nyt, og The Counselor var bestemt uden for din sædvanlige genre, meeeen … det er en ommer’.

    Det er min beskedne holdning – hvad synes I?

  • Shit Sofie Posts #10

    Nu har jeg sørme blogget i 10 hele uger. Det er jo nærmest et jubilæum. Det skal selvfølgelig fejres. Med et bryllup. Ja. Og katte. You head me.

    BridesThrowingCats.com er en hjemmeside viet til photoshopede bryllupsbilleder, hvor brudebuketten er skiftet ud med … en kat. Det er let, det er plat, og det er skide sjovt.

    God weekend 🙂

  • Lykken er … hemmelig post

    I går modtog jeg en hemmelig pakke. Hvilket er awesome. Men noget, der er endnu mere awesome, er, at det var Janes bog “LCHF – Spis dig mæt og glad”.

    Der stod ingen afsender på
    konvolutten, så jeg aner simpelthen ikke, hvem der har sendt dem til mig
    – men du skal vide, glade giver, at jeg er en meget glad modtager! 

    Bogen
    er intet mindre en fantastisk. Den er smukt illustreret og smækfyldt
    med lækre, spændene og inspirerende opskrifter. Introen er god,
    personlig og klog og giver en god indføring i, hvad LCHF er, hvorfor det
    er godt, hvad det gør ved din krop, do’s and don’ts og meget meget mere

    Her til formiddag
    har jeg bladret hele bogen igennem, og jeg kan mærke, at noget af den
    “begynder-gnist”, jeg oplevede i starten af min kostomlægning vender
    tilbage med fornyet styrke. LCHF er noget af det fedeste, jeg har gjort
    for mig selv, og jeg kan slet ikke vente med at smage alle de lækre
    retter i bogen!

    Men det,
    hun i virkeligheden gør allerbedst, hende Jane, er, at hun på intet
    tidspunkt løfter pegefingrer. Tvært imod guider hun imod et liv, hvor du
    lærer at lytte til dig selv, og bruger også plads på at skrive om ting
    som stress, selvværd og motion, hvad jeg, ligesom hende, mener er mindst
    ligeså vigtige for et godt og sundt liv. 

    De varmeste anbefalinger herfra, skal der lyder.

    Skynd
    dig ud og køb, køb, køb (eller håb, nogen sender den anonymt til dig i
    posten) Det er også en oplagt julegave (ja, jeg køber mine første
    julegaver i oktober okay?)

    Bonusinfo:

    Denne weekend er der rabet på gode LCHF produkter

    Janes anden bog “mæt og slank med LCHF” udkommer den 30. januar

     

  • Shit Sofie Posts #9

    Hence sidste uges indlæg er der ikke sket det store denne uge.  Jeg har forsøgt at skære ned på ting, der er ligegyldige og op på ting, der er vigtige. Det er svært, men bedre. Her til aften skal jeg f.eks være sammen med 4 af de dejligste tøser i Århus 🙂

    Her er 16 billeder er heste der ligner Miley Cyrus. 

    God weekend <3

  • Shit Sofie Posts #8

    I dag har jeg ligget i min seng hele dagen – og jeg sidder her endnu. I virkeligheden skulle jeg både have været på arbejde og til fest, men min krop ville bare ikke mere i onsdags, og i går kørte jeg på ren viljestyrke. Jeg er bange. Bange for at jeg er stresset. For da jeg vågnede i morges med udsigten til ikke at skulle noget en hel dag, var mine symptomer sporløst forsvundet. Jeg følte mig helt rask, men sekundet jeg begyndte at tænke på mit arbejde, min træning, min hverdag kom hovedpinen igen. Den hovedpine, der onsdag nat var så intens, at jeg vågnede midt om natten og græd.

    Hvad sker det med mig? Jeg vil ikke være 21 år og have stress. Det er helt forkert. Og hvad skal jeg gøre ved det? Jeg vil jo gerne det hele – men samtidig, når jeg ligger her, har jeg lyst til at droppe alt, for det hele føles så ligegyldigt. Jeg stresser over ligegyldigheder og tillægger slet ikke de ting, der gør mig glad, nok værdi.

    “Gør mere af det, der gør dig glad”, stod der på det postkort, jeg fik af min mor. Og jeg ved det jo godt, jeg har for fanden en uddannelse i personlig udvikling, og alligevel sidder jeg her, alene, når jeg burde snakke med nogen og gøre de ting, der gør mig glad. F.eks.

    være sammen med mine venner, danse, rejse, se film, høre musik, være kreativ…

    En lidt dyster intro, beklager, men det er altså sådan, jeg har det i dag. 

    Til gengæld gør dagens video mig i lidt bedre humør. Både fordi den er sjov, men egentlig mest fordi jeg fornemmer, at Eric virkelig brænder for det, han laver, og det er lige præcis det, jeg går og savner. Ligegyldigt hvor underlig din hobby er, er det det fedeste i verden, hvis du brænder for det. Det er den form for purpose i livet er uundværlig og det der gør, at vi bruger uendeligt mange timer på noget – fordi vi ikke kan lade være!

    Og nu skal jeg nok lukke nummi, så du kan se film.

  • Lykken er … genbrugsguld

    I weekenden var vi på Brugtvareterminalen i Viby – et mekka for lige dele gammelt lort og skjulte skatte. Vi fik bl.a. købt en kagerulle (følgere på instagram vil vide, at jeg har manglet en)  for 39 kr og en øseske til vaskepulver (random, I know, men hvor får folk de der kaffe-doseringsskeer fra? Er det en, man får udlevet af kaffe-feen, når man har drukket sin første kop kaffe eller hvad?)

    Nå, men bedste køb var helt sikkert dette rivejern, som blev den perfekte DIY smykkeholder:

    Ægte genbrugsguld – get it?  

    Jeg bankede lige alle “riverne” med en hammer, så de ikke stikker så meget. Synes, det ser super fint ud, og så har det også den bonuseffekt, at jeg rent faktisk får brugt mine smykker, modsat, når de ligger gemt væk, så jeg ikke kan se dem. (aka. out of sight out of mind-effekten)

    Jeg fik også ryddet op  i weekenden, og hængt Sunes fine billede op, som jeg købte på Finderskeepersmarkedet for en måneds tid siden. Resultatet blev et fint og indbydende indgangsparti i vores lille skotøjsæske 🙂

    Det lille keramikhjerte hang på en julegave jeg fik af min søster sidste år, hatten har jeg købt på tøjmarked til en 10’er og postkortet har jeg fået af min mor. 

  • Lykken er … YMA og oprydning

    For næsten en måned siden postede jeg dette indlæg om en af mit livs vigtigste beslutninger. Forrige fredag skrev jeg så, at jeg var på vej til København, men fik ikke rigtig fulgt op på det.

    Sandheden er, at jeg det sidste halve år, har gået lidt i en venteposition. Da vi sluttede Young Rolemodel blev vi spurgt, om vi havde lyst til at fortsætte vores udvikling. Mindjuice havde planer om at lave en Master (overbygning) til unge, en såkaldt “Young Master Academy”. Stemningen var mildt sagt euforisk – alle på holdet var klar på at fortsætte, mig selv inklusive, og vi kunne ikke komme hurtigt nok i gang. Efter at have arbejdet med mig selv i et halvt år, følte jeg, at jeg først for alvor begyndte at se resultaterne af alt mit hårde arbejde, og jeg tror mange af de andre delte min opfattelse. Masteren skulle bare oprettes – det var vi enige om.

    Så blev det hverdag… og ligesom når du træner din krop, bliver også din selvindsigt og din lyst til at træde ud af din comfortzone slappe, når de ikke bliver trænet. Jeg begyndte at føle, at jeg faldt tilbage i gamle, selvdestruktive mønstre, og selv om jeg var bevist om det, følte jeg ikke rigtig, jeg længere havde det mod eller den viden der skulle til for at ændre det.

    Så jeg glædede mig til Masteren, men begyndte også at blive lidt nervøs. Mange af dem fra holdet, der før havde været helt klar på at fortsætte, følte nu, at de ikke havde tid, lyst eller penge nok til at fortsætte, og vi havde fået at vide, at vi skulle være minimum 20 på holdet, før det blev oprettet.

    For at gøre en lang historie kort, fik vi tirsdag den 15. besked om, at Masteren var blevet oprettet med 22 tilmeldte. Dvs. 3 dage før vi skulle starte. Samme aften gik jeg lidt ned med stress – det har åbenbart gået mig mere på, end jeg lige sådan gik og troede.

    MEN Masteren blev jo oprettet, og nu er jeg i gang, og jeg er sikker på, at det næste år bliver mere spændende, udfordrende og lærerigt, end noget jeg har prøvet før!

    En af forskellene på Masteren og Young Rolemodel er, at vi kommer endnu mere i dybden med persontypeværktøjet Enneagrammet, som vi blev introduceret for sidste år. Kort fortalt deler enneagrammet mennesker op i 9 forskellige personlighedstyper – alle har lidt af de 9 men der vil altid være én, der er mere dominant end de andre. Værktøjet kan bl.a. bruges til at arbejde med sig selv og sin type, samt til bedre at forstå de andre 8 typer og deres handlemønstre. Du kan læse mere her.

    Mellem hvert modul “dykker vi ned i” en eller to af de ni typer, i kraft af vores hjemmearbejde. Vi er startet med 1’erens univers, hvilket passer mig strålende, for jeg er selv 1’er 🙂

    En del af vores hjemmearbejde består således af at rydde op og organisere sit hjem, sin computer osv. – hvad faste læsere vil vide, jeg har det vældig fint med 😉 

    Vi har fået en opgave, der lød på at skille sig af med 100 ting fra sit hjem enten ved at give dem videre, give dem til genbrug eller smide dem ud … 

    Jeg stoppede med at tælle ved 210 … 

    Og så sker der jo det fantastiske når man rydder op, at man finder ting, man helt havde glemt man havde! Lad det være en opfordring til alle. Og hvis 100 lyder af for meget så bare start med 50 – tro mig, resten skal nok komme 🙂 

  • Shit Sofie Posts #7

    Det er endelig fredag! Når jeg går i seng i aften, kan jeg se tilbage på en uge, hvor jeg har arbejdet tæt på 50 timer. Så jeg trænger virkelig til weekend.

    SSP fortsætter ufortrødent, og denne uge står den på feel-good-short-doc fra DK. My Little Pony har en helt speciel plads i mit hjerte. Min barndomsveninde og jeg har brugt utallige timer på at lokke vores pc-ponyer til at hoppe over regnbuer og bage drømmekager i Ponyville. Sweet times …

    Jeg ønsker mig virkelig meget sådan en i julegave. Please?