For ca. halvanden måned siden skrev jeg et indlæg om mine nye kostvaner. Siden da er jeg blevet en del klogere på, hvad LCHF er for noget og hvordan man skal gribe det an. Så her får I lige nogle af de observationer og overvejelser jeg har gjort mig undervejs:
- Fløde smager herre godt (og det gør smør også)
Da jeg startede med et spise LCHF var jeg ligesom resten af Danmarks befolkning ret fedtforskrækket. Der er “desværre” bare ikke nogen vej udenom, når man skærer så drastisk ned i sit kulhydratindtag – fedtprocenten skal i top, og jeg skal love for, jeg er kommet efter det. Ost med smør (ja, ost med smør) og 10% yoghurt rørt op med piskefløde er bare to af mine nye LCHF favoritter. Og tro mig, once you go piskefløde, you do not go madlavningsfløde ever again. - Riiigeligt salt
De første to uger, jeg spiste LCHF kørte det egentlig fint nok (in mente var jeg i en afvænningsfase, så jeg fik stadig en del mere kulhydrat end jeg gør nu) Men så pludselig begyndte jeg at få det skidt. Rigtig skidt. Jeg havde ingen appetit, tvært imod havde jeg ofte kvalme, jeg havde ingen energi, og både mig og min kæreste have intense benkramper flere gange om ugen (det der hvor musklen “sætter sig fast” og gør MEGA ondt). Så læste jeg et sted, at det er vigtigt at få meget salt, når man spiser LCHF (noget med at nyrerne bruger mere salt når de omsætter fedt end når de omsætter kulhydrat – hæng mig ikke op på detaljerne) Ikke desto mindre begyndte jeg at spise æg med salt til morgenmad, og jeg fik det faktisk rimelig hurtigt bedre. Jeg ved ikke, om det kun var det, eller om det var en kombination af, at jeg var ved at afvænne min krop fra kulhydrat, men jeg kan i hvert fald tydeligt mærke det, når jeg ikke får nok salt. - No more hanger
Jeg stødte på dette skønne udtryk i kommentarfeltet på Janes blog. Det er en kombination af ordene “anger” og “hunger” og beskriver på poetisk vis den tilstand, jeg flere gange dagligt har befundet mig i de sidste 10 år. LCHF stabiliserer mit insulinniveau, så jeg slipper for imaginære-nær-døds-oplevelser mellem måltiderne, og det er i virkeligheden den allervigtigste årsag for mig, og grunden til, jeg bliver ved. Jeg kan slet ikke beskrive, hvor befriende det er, ikke at skulle bekymre mig om, hvornår jeg kan få noget at spise næste gang og at kunne holde mig mæt og have ro i maven fra kl 7 om morgenen til kl 12 middag. I mit liv er det intet mindre end en revolution! - Sukkertrang forsvinder
Når du ikke spiser noget i lang tid falder din lyst til det. For nogen er sukkertrangen større end andre, men hvis du er standhaftig i starten, vil din lyst til sukker ligeså stille forsvinde, og pludselig er det ikke så svært at lade den der øvkage fra Kvickly stå, når du ved, hvad du kan få i stedet for (exhibit A, exhibit B, exhibit C) Jeg har også fået det sådan, at hvis jeg endelig skal spise sukker (hvad jeg selvfølgelig gør indimellem) skal det være noget ordentligt – og således opstod afhængigheden af 86% chokolade 😉 - Det er ikke så svært, når man først får det lært …
Det er slet ikke så besværligt at spise LCHF. Nu taler jeg selvfølgelig fra en forholdsvis liberal LCHF-synsvinkel, men jeg oplever det ikke som et problem at følge principperne, hverken på arbejdet eller derhjemme. Det skal dog tilføjes, at jeg er så privilegeret at være på en stor arbejdsplads med en gedigen frokostbuffet, og her er det altså for det meste nemt at vælge fra og til. Det samme gælder, når man spiser ude (og hvor fedt er det lige at kunne vælge kæmpebøffen med hjemmelavet bearnaise, fordi der ikke er fedt nok i salaten? – hurra!) - Gør det ordentligt – og gør det sjovt
Hvis du starter LCHF (eller noget andet i livet) med den indstilling, at “ih og åh hvor er det synd for mig”, og “hvor er der dog mange ting, jeg ikke “må” nu”, så har du tabt på forhånd. Hjemme hos os, må vi spise alt – at der så er nogle ting, vi vælger ikke at spise til daglig, det er noget andet. Da vi besluttede os for at prøve LCHF gik vi all in, og købte en masse sjove “LCHF” produkter. Det var super fedt at åbne pakken med alle de spændende, nye produkter, og det gav virkelig blod på tanden ift. at udforske den nye mad. Hold øje med Janes blog, hun kører indimellem med nogle rabatkoder, så du kan få tingene lidt billigere. - It takes two …
Det her er ikke nødvendigvis sandt for alle, men jeg tror, jeg ville have været meget svær for mig at starte, hvis ikke jeg havde Jonas som min LCHF-kompagnon. Han er skide god til at læse op på fagstoffet og holde fanen højt, når jeg kommer hjem kl. bæ og bare har lyst til havregryn. Omvendt er jeg god til at læse opskrifter og tænke kreativitet ind i vores rester, så vi ikke får “et godt stykke kød med flødesovs” hver aften. Som med alle andre ting her i livet, er det altså fedt at have en der går igennem de samme ting som dig, for LCHF er en omvæltning – men det er så meget det værd!
