Author: Isa Lykke Hansen

  • Lykken er … morgenmad!

    Morgenmad er mit absolutte yndlingsmåltid på dagen. Alle de gode ting er morgenmad. Yoghurt, frugt, pandekager (sådan har det i hvert fald altid været hjemme hos os), ost, boller og havregryn med rosiner og mælk. Især sidstnævnte har været min faste morgenfavorit i mange år, og på travle dage er der røget 2-3 skåle ned i løbet af en dag.

    Mit morgenmadsritual har været (og er) det sværeste ved at overgå til LCHF. Både havregryn og rosiner forsages jo som djævlen i LCHF-verdenen. Men modsat hvordan mange andre har det, er æg og bacon altså bare noget af det sidste, jeg har lyst til om morgenen. Det smager og lugter af alt for meget.

    Jeg har fundet et kompromis i græsk yoghurt med 10%, og så er jeg begyndte at spise kolde, kogte æg – noget jeg ellers aldrig før har rørt i mit liv.

    Og så er der jo lige tidsaspektet – en skål havregryn er unægtelig hurtigere at hælde i kæften end det er at stå og stege æg og bacon. Men som med alle andre ting er forberedelse jo key, og når man alligevel koger et æg, kan man jo godt lige smide 4 mere i gryden. Så får man sådan en fin portion her:

    Jeg ved ikke med jer, men jeg får i hvert fald mere lyst til at spise mine æg, når de ser sådan her ud – og kunne forestille mig tricket også virker på andre børn 😉

    P.S. Hvis du (som mig) fik en lille smule lyst til pandekager af at læse dette, så tjek lige den her opskrift ud 🙂

  • Lykken er … variation over gammeldaws æwlekage

    Verdens (anden?) letteste LCHF dessert comin’ up.

    LCHF æbletrifli

    Du skal bruge:

    • Fløde
    • Vanillepulver
    • 1 portion æblegrød – du kan evt. bruge nogle kanelstegte æbler i stedet, hvis du helt vil undgå sukker eller ikke liiige har fået lavet grøden i forvejen 😉
    • en håndfuld ristede mandler

    Sådan:

      Pisk fløden med vanillepulveret og læg det i lag skiftevis med æblegrøden og de ristede mandler. Pænt nemt dér. 

      Nogle LCHF’ere ville nok have ment, jeg skulle have lavet æblegrøden med
      sukrin eller lignende, men det kan jeg bare ikke få mig selv til, når
      jeg har fået en omgang håndplukkede økoæbler fra svigerforældrenes egen
      have.

      Det er lige på det punkt med sødemidler, LCHF knækker lidt for mig. For det kan godt være sødemidler ikke hæver insulinniveauet, men vi ved altså bare heller ikke særlig meget om, hvad det er de gør i kroppen over tid…

      Jeg bruger dem en gang imellem, men vil i virkeligheden hellere spise dét mindre sukker – det synes jeg er mere naturligt…

      Læs evt. hvad Jane siger om den sag her 

      Som I kan se på billedet, fik jeg lavet en rimelig voldsom portion – jeg ved ikke helt om det tæller som dessert, hvis man ikke spiser andet den aften 😉 

    • Lykken er … smÅkke smykker

      Jeg har fået løn i dag, og havde en time jeg skulle have brændt af mellem arbejde og fransk, så jeg kom liiige til at gå i Bruuns…

      “Du kan ikke købe dig til lykke” , siger de. But then again, diamanter er jo en piges bedste ven, og bedste venner gør i hvert fald én lykkeligere – ergo: 

      gi’mig-gi’mig-gi’mig-gi’mig!!! 

      Line & jo laver de fineste, mest enkle og lækre smykker, og den her ørering vil jeg altså meget gerne eje. En af mine veninde har fået lavet et ekstra hul lige ved siden af sit “normale” ørehul, og det ser super fedt ud, at føre den “dobbelt” igennem øret. (så måske jeg også skulle en tur under sømpistolen igen?)

      Selv om jeg er en hat til at gå med ringe, har jeg en drøm om en dag at lære det, og til den tid måtte denne lille fine fjerring gerne pryde min finger. evt. ledsaget af en eller flere simple ringe allá den på billede nr. to (as if jeg ikke enten går amok efter en halv time eller glemmer dem i en bukselomme)

      Jeg kan bedst lide helt simple og klassiske smykker uden for mange dikkedarer og Line & jo’s webbutik er smækfyldt, så tag lige at kig forbi, hvis du har det på samme måde. 

      Også Pernille Corydon laver nogle rigtig fine og enkle smykker, som godt kunne gøre mig ret så lykkelig. F.eks disse bronze ørestikker:

      Jeg synes tit, det kan være en lidt ubehagelig oplevelse at gå ind i en guldsmed i Århus (måske er det bare mig, men jeg føler, at smykkedullerne kigge på mig med onde det-har-du-slet-ikke-råd-til-øjne)  Derfor vil jeg gerne lige tale højt og varmt for guldsmeden Bent Olsvig, der holder til i baggården ved mit andet arbejde i Graven 20.

      Ikke nok med, at han laver nogle af de smÅkkeste smykker, jeg nogensinde har set, han er også mega flink og viser lystigt rundt og fortæller om sin ca. 6 kvm (!) lille bagggårdsbutik, som han stort set selv har bygget op fra bunden. SÅ sejt altså!

      Tag et smut forbi, hvis du er i nærheden 🙂 

      Forresten endte jeg selvfølgelig med ikke at købe noget af det – det lader jeg andre om *vink-med-vognstang* 😉

    • Filmanmeldelse: The Butler

      “Ejjj, hvor var det bare en god film”, var vist ca. mine første ord, da
      vi trådte ud af mørket i går aftes i CinemaxX. Og efter at have sovet på
      det en nat, må jeg erklære mig enig med mig. Det var en god film.

      Selv om The Butler  (selvfølgelig) ikke er helt på højde med film som Shawshank Redemption og Forrest Gump vil jeg alligevel placere den i samme genre af storfilm (eller gode film, som jeg slet og ret kalder dem)

      I ved, den der slags film hvor man får sug i maven undervejs og både har
      lyst til at grine og græde tilsidst (og i tilfældet med Forrest Gump
      også gør det – hver gang!)

      For lige kort at opridse historien, så handler filmen om den sorte butler, Cecil Gaines, der under sin tid i Det Hvide Hus nåede at arbejde for 8 forskellige præsidenter. Cecil er opvokset som bomuldssalve i sydstaterne, men får ved hjælp af hårdt arbejde, god arbejdsmoral og et lille pift “american dream” arbejdet sig op til at blive en af de mest elskede butlere i historien.

      Filmen var både narrativt og visuelt stærk. F.eks. synes jeg, det var
      lidt af en genistreg at lade den konfliktsky og
      i-kraft-af-arbejdet-ikke-politiske butlers søn være forkæmper for sortes
      rettigheder. Det skaber en smuk og stærk både indre og ydre konflikt
      filmen igennem.

      Skuespillet var fortrinligt over
      hele linjen (men hvad andet kan man forvente med stjerner som Forest
      Whitaker og Oprah Winfrey i hovedrollerne?) 

      Og
      så skete der det ganske uhørte, at jeg faktisk fik lyst til at sætte
      mig lidt mere ind i den historiske del af filmen. Jep, filmen gjorde mig
      historisk interesseret – hvad sker der??!

      Roser, roser, roser. Hvis jeg nu også lige skal
      nævne noget negativt, synes jeg måske godt, man kunne have cuttet lidt
      af midten, uden filmen ville være blevet dårligere af den grund. Men det
      skal ikke ligge den til last. Gå ind og så den!

      Og så skal jeg i øvrigt snart selv have tegnet og scannet nogle stjerner i stedet for de her grimme google-rapserier … men hver ting til sin tid 🙂 

    • Shit Sofie Posts #3

      Det er stadig fredag! … lidt endnu. Og selv om jeg lige kom til at smutte en tur i biffen (anmeldelse følger) skal I da ikke snydes for denne uges internet-lækkerbidsken. 

      Denne uge byder på noget nær det sjoveste jeg endnu er støt på på internettet.  Det er ikke sådan “haha-av-det-må-have-gjort-rimelig-nas-sjovt” mere sådan “wauw-det-der-er-fandme-godt-tænkt-sjovt”. Og så er det urimelig godt gennemført.

      Denne den ultimativt bedste Pinterest-side indeholder en række langt-ude modebilleder af børn som dette:

      Og dette: 

      Ledsaget af smukt ironiske bemærkninger vævet sammen til historien om forfatterindens imaginære IT-datter, Quinoa. I love it!

      Tjek det ud her:

      My Imaginary Well-Dressed Toddler Daugter

    • Lykken er … Bloglovin’

      “Det her kunne godt blive farligt”, tænkte jeg ved mig selv, idet jeg som det sidste, efter at have oprettet mig som bruger, “claimet” min blog og trykket på followknappen til at par andre, downloadede Bloglovin’s app til min telefon. “Det her kunne godt blive rigtig farligt…”

      Bloglovin’ er en form for blog-arkiv og RSS-reader i én. Du kan oprette din egen blog derinde, så andre kan følge den, eller du kan vælge blot at bruge den, som det den er: nemlig en kæmpemæssig blogdatabase, som er nem at gå til og endnu nemmere at blive afhængig af.

      Med Bloglovin’ kan du med et enkelt klik følge dine yndlingsblogs, og siden vil så hjælpe dig, ved at holde dig opdateret, når dine yndlingsbloggere smider nyt guf ud. Det er også nemt at finde nye yndlinge derinde – enten ved at søge efter en bestemt kategori eller tage et kig på de mest populære blogs/posts.

      “Mark all as read”-knappen gør det nemt at holde styr på, hvor du er kommet til, og hvis der er nogle indlæg, du særligt godt kan lide, kan du “like” dem, og på den måde gemme dem til senere – det gør jeg f.eks tit med DIY projekter eller opskrifter 🙂

      iPhone-app’en virker upåklageligt og har alle de samme features som hjemmesiden pakket ned i et nemt overskueligt design. 

      Follow on Bloglovin

      .. Og så kan du naturligvis også følge min blog derinde, og det håber jeg da, du gør 🙂
      Bare klik herover eller i menuen til højre.

      Happy bloggin’ y’all!

    • Lykken er … brombær med lakridsskum

      Verdens letteste LCHF-dessert comin’ up! Opskriften er i store træk snuppet fra Jane – dog har jeg skiftet vaniljen ud med lakrids.

      Du skal bruge: 

      • 1 dl piskefløde
      • (brom)bær (dem kan man vel ikke få for mange af?) 
      • 1/2 – 1 tsk lakridspulver efter smag

      Sådan:

      Pisk fløden til skum med lakridspulveret og servér sammen med brombærrene.

      Lakridsskummet smager af meget, så beregn ikke for meget pr. person. Og ellers så prøv også Janes opskrift med vanilje for en mildere version 🙂

    • DIY pudebetræk

      Jeg var samler som lille … Dvs. jeg troede, jeg var samler som lille, indtil jeg mødte min kæreste. Han er på en måde i en liga for sig selv. Oprydningsseancer er faktisk det eneste, der kan få ham ud af fatningen og gøre ham sådan lidt pigesur. 

      Jeg selv har på “mine ældre dage” fundet glæde (læs: psykose) i at rydde op og smide ud. Det giver så dejlig luft at skille sig af med alle de ting, man alligevel ikke rigtig bruger. Jeg har faktisk indimellem haft nogle ting, hvor det var så svært for mig, at skille mig af med dem, at jeg blev nødt til at lukke øjnene, når jeg smed dem ud, eller bede en anden om at gøre det, sådan rent fysisk. Og når det så var gjort, kunne jeg virkelig ånde helt lettet op – er jeg den eneste, der har oplevet det?

      Hvorom alting er, så har det at flytte sammen i en – meget hyggelig og dejlig! – skotøjsæske på Trøjborg også helt naturligt reduceret det samlede antal af ting.

      Men indimellem er der altså bare ting, som man ikke kan  få sig selv til at smide ud. Og så må man jo finde på noget andet.

      DIY pudebetræk:

      Disse tre puder har jeg lavet af nogle af vores gamle yndlings T-shirts og skjorter. 

      Den lyserøde pude er lavet af min gamle Maje t-shirt, som jeg købte i Paris i 2009. Jeg synes, mønstret er superfint og kunne ikke nænne at skille mig af med den, da den begyndte at få små “mussehuller” (ja det kalder jeg dem altså)

      Bagsiden er ryggen fra en af Jonas’ gamle T-shirts.

      For at gøre den lidt speciel valgte jeg at sy lynlåsen på på midten af ryggen, og så tog jeg nakkemærket fra T-shiren og syede det på nede i højre hjørne. 

      Den grønne pude er også lavet af én ef mine game yndlinge. For at gøre den lidt sjov, valgte jeg en gul lynlås, som matchede syningerne i mønsteret.

      Den røde pude er nok den jeg er bedst kan lide. Den er lavet af Jonas’ gamle yndlingsskjorte, og har den sjove detalje, at den åbner på forsiden – fuldstændig ligesom en rigtig skjorte.  

      Jeg brugte det nederste af skjorten, for det passede bedst i bredden, og så klippede jeg brystlommerne af og syede dem på igen – men det kan man faktisk slet ikke se.

      Lommerne er gode til at gemme små hemmeligheder i 🙂 

    • Lykken er … børnefødselsdag for voksne

      Så blev det allerede mandag – en weekend ryger hurtigt, når man holder en god fest og efterfølgende får så mange tømmermænd, at man ikke kan stå op i et døgn. Oh well

      I fredags holdt vi som tidligere nævnt Tour Des Chambres i vores opgang. Hver lejlighed havde (i teorien) planlagt et tema, og hos os holdt vi børnefødselsdag. Vi hev alle tøjdyrene op fra kælderen, smækkede Sebastians bedste børnesange på anlægget og (Jonas) pustede balloner op til den helt store guldmedalje (jeg har et udiagnosticeret handicap på det punkt)

      Min fine hjemmelavede guirlande gjorde sig også godt til temaet 🙂

      Ingen fødselsdag uden fødselsdagsboller med Disney-prinsesse-pålægschokolade! 
      Velkomstdrikken var gjort farverig med sugerør, men bestod ellers kun af gin – naboerne skulle nemlig selv ud at finde lemonaden – for hvad er en børnefødselsdag uden en skattejagt?

      Gør det selv-skattejagt:

      Der var 6 lejligheder ud over vores egen, så inden festen havde vi lavet disse 6 helt simple skattekort.

      Jeg tegnede en plantegning over vores lejlighed, satte et lille kryds og lavede en “clue”-box på hver, som kunne lede folk på rette vej. Til sidst brændte vi dem i kanten (sørg for SERIØS udsugning)

      Skattekortene ledte til 6 bogstaver, som når de blev samlet, ledte til “limonade-skatten”

      Kan I gætte, hvor den lå?  🙂