Tag: Sjov

  • Shit Sofie Posts #17

    Denne uge har jeg fået endnu to seje medlemmer i mit team! Og gæt hvem én af dem er? that’s right. Selveste Sofie 🙂

    Derudover skal det i dag handle om telefonsex, og om hvor galt det kan gå, når man lige glemmer at forventningsafstemme …  (Hvis du ikke er på arbejde), så se med her:

    God weekend!

  • Filmanmeldelse: Frozen

    Hvad skal man lave på en hverdagsaften, hvor man har fået uventet tidligt fri? Man skal da selvfølgelig i biffen!

    Det er skaberne bag Tangeld og Wreck it Ralph (begge geniale film btw) der står bag Frozen. Og rensdyrs-“hunden” Svend er da også tyvstjålet fra førstnævnte. Men hey, if it ain’t broken … Og det er det bestemt ikke.

    I Frozen begiver prinsesse Anna sig ud på en farefuld færd for at finde sin magiske storesøster, Elsa, og redde den by, som søsteren ved et uheld har fået forvandlet til et islandskab. Frozen er en klassisk disney film med prinsesser, magi og kærlighed, men som vanligt har den fået et lille twist.

    For nok bliver der kæmpet mod snemonstre og onde prinser i Frozen, men den virkelige kamp er Elsa’s inde kamp for at skjule sine magiske kræfter fra omverdenen – hvilket selvfølgelig kun gør dem stærkere og sværere at styre. En ganske fin lille morale, om at man ikke kan undertrykke sider i sig selv uden konsekvenser, synes jeg 🙂

    Filmen var i det hele taget både sjov og sød, og jeg grinte flere gange højlydt over det lille snemands-sidekick, Olaf, der fungerer som filmens happy-maker, når tingene bliver lige lovligt triste. Sangene var ikke de bedste sange i Disneys historie, men måske man bare skal høre dem lidt flere gange?

    Jeg så i øvrigt filmen på engelsk, hvad der – baseret på de stemmer jeg har hørt i den danske trailer – er stærkt tilrådeligt.

    Filmen får fire ud af seks stjerner herfra – bestemt en tur i biffen værd 🙂

  • Shit Sofie Posts # 12

    Denne uges indslag er knapt så finkulturelt som sidste uges. Men det er sjovt, og man må give manden credit for hans bramfrihed. Chatroulette-fyrs ansigtsudtryk ved 1:59 er i øvrigt ganske priceless.

    Hvis du ikke har set originalen, så se den her først – så er det sjovere…

    This Man’s Chatroulette Recreation Of “Wrecking Ball” Is Pure Genius

    God weekend!

    Ps. jeg beklager de få indlæg, men som jeg skriver lidt om her, så vil jeg så nødigt, at blogging bliver endnu et stresselement. Så er det bedre, at jeg skriver, når jeg føler, jeg har noget på hjerte.

  • Shit Sofie Posts #11

    Sofie står igen klar med fredagsforsødelse (helt sikkert et ord, jer!) og denne gang er  indslaget i den kunstneriske ende.

    Disse 20 billeder tager ansigtsmaling skridtet videre end børnehavens knurhår og indianerstreger. Det er mildt sagt imponerende.

    Og apropos imponerende, så bliver jeg nødt til også lige at dele denne film, om fremtidens cykelhjelm, i tilfælde af I endnu ikke skulle være støt på den på facebook.

    Det er altså sådan noget, der godt kunne få mig til at bruge hjelm igen!

    Hvad siger I, er den solgt?

  • Shit Sofie Posts #10

    Nu har jeg sørme blogget i 10 hele uger. Det er jo nærmest et jubilæum. Det skal selvfølgelig fejres. Med et bryllup. Ja. Og katte. You head me.

    BridesThrowingCats.com er en hjemmeside viet til photoshopede bryllupsbilleder, hvor brudebuketten er skiftet ud med … en kat. Det er let, det er plat, og det er skide sjovt.

    God weekend 🙂

  • Shit Sofie Posts #9

    Hence sidste uges indlæg er der ikke sket det store denne uge.  Jeg har forsøgt at skære ned på ting, der er ligegyldige og op på ting, der er vigtige. Det er svært, men bedre. Her til aften skal jeg f.eks være sammen med 4 af de dejligste tøser i Århus 🙂

    Her er 16 billeder er heste der ligner Miley Cyrus. 

    God weekend <3

  • Shit Sofie Posts #5

    “CRRRA-RAZY animal madness” er temaet denne fredag – eller bare “sjov med dyr”, hvis du er mere til den jyske version.

    Den står igen på youtube-musik-godter, og jeg kan faktisk ikke huske, om det var Sofie eller Sophie der viste mig denne fantastiske video første gang – men en Sof/phie var det, og genial er den (Jeg får den i øvrigt stadig jævnligt på hjernen her knapt et år senere – så er du advaret) 

    Den anden her har du måske efterhånden hørt (om), for den er efterhånden blevet lidt af et fænomen (når lyde optræder i Go’morgen P3 er det et fænomen, ikke?) .

    Ikke desto mindre fortjener den en anbefaling, for den er veldigt fint produceret og som Sofie sagde, så gjorde den hende glad, og er det i virkeligheden ikke det fineste formål en Youtube video kan tjene?

    Desuden har den affødt denne lille sms-korrespondance mellem mig og kærestegemalen:

  • Shit Sofie Posts #4

    Jubii – det er fredag igen. It never gets old!

    Ugens indslag er en episk fortælling i 7 dele. Denne geniale far har genfortalt samtaler, han har haft med sin toårige datter – men skiftet datteren ud med en voksen mand. Det er både lidt sødt og lidt creepy.

    Her får I lige den første – men tag lige at kig dem allesammen, for de bliver altså bedre og bedre! 

    Psst. Hvis du ikke kan få nok af CWMTYO, kan du også købe merchandise her. Hvad f.eks. med et “Because I’m Naked I’m the Boss-krus” eller en “NO-You-Can’t-Because-You-Wish-Bish-a-Bondy-Fish-T-shirt”? (manden er jo genial)

    Jeg håber, I får en dejlig weekend!

    Min står bl.a. på Finderskeepers , som for første gang kommer til Århus – der kunne jeg potentielt godt komme til at bruge lidt for mange penge … Og så BODYJAM Release i Friskohuset – min absolutte fitness.dk favorit. Jep, det skal nok blive en god weekend 🙂

  • Shit Sofie Posts #3

    Det er stadig fredag! … lidt endnu. Og selv om jeg lige kom til at smutte en tur i biffen (anmeldelse følger) skal I da ikke snydes for denne uges internet-lækkerbidsken. 

    Denne uge byder på noget nær det sjoveste jeg endnu er støt på på internettet.  Det er ikke sådan “haha-av-det-må-have-gjort-rimelig-nas-sjovt” mere sådan “wauw-det-der-er-fandme-godt-tænkt-sjovt”. Og så er det urimelig godt gennemført.

    Denne den ultimativt bedste Pinterest-side indeholder en række langt-ude modebilleder af børn som dette:

    Og dette: 

    Ledsaget af smukt ironiske bemærkninger vævet sammen til historien om forfatterindens imaginære IT-datter, Quinoa. I love it!

    Tjek det ud her:

    My Imaginary Well-Dressed Toddler Daugter

  • 10 serier du skal se på netflix

    Vi har ikke fjernsyn herhjemme. Nyhedsbehovet bliver dækket via radio og afslapningsbehovet bliver dækket via Netflix. Og det er jeg egentlig ret glad for, når jeg hører andre snakke om, hvad de ser i fjernsynet. Misforstå mig ret – jeg kan bruge (og har brugt) oceaner af tid på at se crap i fjensynet – nu har jeg bare ikke muligheden længere, og min hjerneafslapning er blevet mere kvalitetspræget som resultat deraf. (og så snakker vi ikke om de afhængighedslignende symptomer, der ofte følger med oprettelsen af et medlemskab)

    Her får I derfor lige en liste af fede serier, I kunne overveje, næste gang der er De Unge Mødre eller Vild med Dans sæson 1000 i fjerneren. Jeg vil her gå ud fra, at I har set HIMYM, FRIENDS, Walking Dead og Gossip Girl  – I ved, alle de essentielle 😉

    Listen er i øvrigt ikke i prioriteret rækkefølge …

    1. The Killing
      Den amerikanske udgave af “Forbrydelsen”. Voldsomt spændende alle tre sæsoner igennem. Faktisk fremkaldte sæsonafslutning 3 i går aftes akut stressspisning. Ikke for sarte sjæle

    2. Breaking Bad
      Obviously. Burde vist efterhånden høre til på ovennævnte liste af essentials.

    3. Archer
      Animations-comedy om “verdens farligste spion” Sterling Archer, der arbejder for sin mors spionfirma ISIS. SORT, SORT humor – lige som jeg kan lide det 🙂

    4. Orange is The New Black
      En forholdsvis ny serie på netflix, produceret af Netflix selv. “Girl Next Door” ryger i fængsel for narkosmuglingssag fra vild ungdom. “Baseret på en virkelig historie” – jaja min numse

    5. The West Wing
      Sæsonafslutning 2 er uden tvivl det bedste afsnit, jeg nogensinde har set af en serie – og så er jeg ligeglad med hvad imdb siger om BB514. Alle 7 sæsoner af denne fantastiske serie om “Præsidentens mænd” (som serien hedder på dansk) ligger derinde.
      (OBS findes kun på den amerikanske netflix)*

    6.  House of Cards
      Endnu en serie om amerikansk politik. Denne serie følger politikeren Frank Underwood (Kevin Spacey)’s forsøg på at få politisk hævn over alle dem, der røvrender ham – og man finder hurtigt ud af, at han er røvrenderriets mester. Dyster thriller-style. Det holder.

    7. Jericho
      Det er mange år siden, jeg har set denne serie, men jeg husker den som værende uhyggeligt spændende! Postapokalyptiske stemning i amerikansk hillbillylandsby.

    8. Modern Family
      Var meget skeptisk overfor hele håndholdt-kamerastilen i denne amerikanske sitcom, om hvad der må siges at være en moderne familie, med alt hvad det indebærer af onkler, der er yngre end én selv og adopterede koreanerekusiner. MEN serien holder max! Sjov og nyskabende.
      (OBS findes kun på den danske netflix)*

    9.  Better off Ted
      Endnu en sitcom, som jeg faktisk ikke har hørt andre snakke om. Det er synd, for den er ret genial. Serien foregår i firmaet Veridian Dynamics, et klassisk eksempel på “det onde firma”, der vil gøre alt for at tjene penge. Ted selv er en rigtig “Mister Right”, og ender således ofte i nogle (ret fucked up) moralske dilemmaer.  
       
    10. Black Books
      En engelsk komedie-serie på 18 afsnit, der foregår i bogbutikken af samme navn. Den sjoveste serie på netflix. PUNKTUM

     

    *Har gode erfaringer med unblockus til at skifte mellem forskellige lande