Vi har ikke fjernsyn herhjemme. Nyhedsbehovet bliver dækket via radio og afslapningsbehovet bliver dækket via Netflix. Og det er jeg egentlig ret glad for, når jeg hører andre snakke om, hvad de ser i fjernsynet. Misforstå mig ret – jeg kan bruge (og har brugt) oceaner af tid på at se crap i fjensynet – nu har jeg bare ikke muligheden længere, og min hjerneafslapning er blevet mere kvalitetspræget som resultat deraf. (og så snakker vi ikke om de afhængighedslignende symptomer, der ofte følger med oprettelsen af et medlemskab)
Her får I derfor lige en liste af fede serier, I kunne overveje, næste gang der er De Unge Mødre eller Vild med Dans sæson 1000 i fjerneren. Jeg vil her gå ud fra, at I har set HIMYM, FRIENDS, Walking Dead og Gossip Girl – I ved, alle de essentielle 😉
Listen er i øvrigt ikke i prioriteret rækkefølge …
- The Killing
Den amerikanske udgave af “Forbrydelsen”. Voldsomt spændende alle tre sæsoner igennem. Faktisk fremkaldte sæsonafslutning 3 i går aftes akut stressspisning. Ikke for sarte sjæle - Breaking Bad
Obviously. Burde vist efterhånden høre til på ovennævnte liste af essentials. - Archer
Animations-comedy om “verdens farligste spion” Sterling Archer, der arbejder for sin mors spionfirma ISIS. SORT, SORT humor – lige som jeg kan lide det 🙂 - Orange is The New Black
En forholdsvis ny serie på netflix, produceret af Netflix selv. “Girl Next Door” ryger i fængsel for narkosmuglingssag fra vild ungdom. “Baseret på en virkelig historie” – jaja min numse - The West Wing
Sæsonafslutning 2 er uden tvivl det bedste afsnit, jeg nogensinde har set af en serie – og så er jeg ligeglad med hvad imdb siger om BB514. Alle 7 sæsoner af denne fantastiske serie om “Præsidentens mænd” (som serien hedder på dansk) ligger derinde.
(OBS findes kun på den amerikanske netflix)* - House of Cards
Endnu en serie om amerikansk politik. Denne serie følger politikeren Frank Underwood (Kevin Spacey)’s forsøg på at få politisk hævn over alle dem, der røvrender ham – og man finder hurtigt ud af, at han er røvrenderriets mester. Dyster thriller-style. Det holder. - Jericho
Det er mange år siden, jeg har set denne serie, men jeg husker den som værende uhyggeligt spændende! Postapokalyptiske stemning i amerikansk hillbillylandsby. - Modern Family
Var meget skeptisk overfor hele håndholdt-kamerastilen i denne amerikanske sitcom, om hvad der må siges at være en moderne familie, med alt hvad det indebærer af onkler, der er yngre end én selv og adopterede koreanerekusiner. MEN serien holder max! Sjov og nyskabende.
(OBS findes kun på den danske netflix)* - Better off Ted
Endnu en sitcom, som jeg faktisk ikke har hørt andre snakke om. Det er synd, for den er ret genial. Serien foregår i firmaet Veridian Dynamics, et klassisk eksempel på “det onde firma”, der vil gøre alt for at tjene penge. Ted selv er en rigtig “Mister Right”, og ender således ofte i nogle (ret fucked up) moralske dilemmaer.
- Black Books
En engelsk komedie-serie på 18 afsnit, der foregår i bogbutikken af samme navn. Den sjoveste serie på netflix. PUNKTUM
*Har gode erfaringer med unblockus til at skifte mellem forskellige lande
Leave a Reply