Da jeg vågnede i morges, havde jeg det ca. sådanher (der findes rent faktisk et billede af mig, men det er ikke kønt, tro mig, så det holder vi lige privat) og jeg var mildt sagt meget glad for, at det var lørdag. Oveni hatten var der Mads og Monopolet 10-års jubilæum i radioen så der var lagt op til en god, langsom morgen 🙂
Det blev selvsagt også brunchtid, før vi fik os nosset sammen til et lave noget mad. Det blev til disse lækre brunchpandekager (igen fra Janes blog) Ændrede en lillebitte smule i opskriften, så her får I lige den version, vi endte med:
LCHF brunchpande med kanelæbler og vanilleskum (ca. 10 stk)
Du skal bruge:
- 80 g mandelmel fra Funktionel Mad (alm. kan ikke bruges)
- 1/2 spsk, loppefrøskaller
- 1 spsk Sukrin (brugte Gold)
- 1 tsk salt
- 1/2 tsk kardemomme
- lidt revet øko-limeskal
- 3 dl sødmælk
- 3 æg
- 75 g smeltet smør (+ ekstra til stegning)
Fyld:
- 1-2 æbler
- 1 spsk kanel
- 1/4 l fløde (brugte Naturmælks doublecream med 48% – det blev den bestemt ikke dårligere af 😉
- 1 spsk vanillepulver
Sådan:
Bland alle de tørre ingredienser i en skål og rør mælken i lidt efter lidt, for at undgå klumper. Rør herefter æg og smeltet smør i, og laden dejen stå lidt, mens du opvarmer en pande med smør. Steg små runde “amerikanerpandekager”.
Pisk imens fløden med vanillen og steg til sidst æblerne på en pande med smør og kanel. Velbekomme:


Og så skete der i øvrigt det ganske og aldeles uhørte (herhjemme i hvert fald) at vi ikke kunne spise op. Jeg sværger, det er aldrig sket før, når vi har spist pandekager (og vi snakker altså portioner på 20 stk nærmere end 10) Endnu engang tager LCHF røven på os …
Leave a Reply