Blog

  • Filmanmeldelse: The Secret Life of Walter Mitty

    Hvert år på min fødselsdag er vi i biografen. Det har været en tradition, så længe jeg kan huske. Da jeg var lille, udkom Disneys nye tegnefilm altid den 25. december, men selv om det ikke længere er tilfældet, er der altid et godt udvalg af premierefilm den 25. Og i år faldt valget på Walter Mitty.

    Når jeg ser en film, er der som regel altid et øjeblik ca. midt i, hvor jeg “vågner op” og indser, at jeg er ved at se en film, og det er som regel dette øjeblik, der er skelsættende for, hvorvidt jeg synes at en film er god eller ej. For enten har jeg følelsen af, at nu må den her film egentlig gerne snart stoppe, eller også tænker jeg “gid den må fortsætte mindst to timer endnu”

    Sidstnævnte var tilfældet i går. Så jeg lænede mig tilbage og lod mig igen opsluge i det fantastiske univers, som Walter Mitty skaber.

    “Walter Mitty” er en engelsk betegnelse for en grå, kedelig mand, der lever sit liv fuldstændig forudsigeligt og aldrig gør noget usædvanligt. Og det er præcis sådan Walter, filmens hovedkarakter, er – udadtil.

    Inde i Walters hoved er historien imidlertid en ganske anden, og det er det, der gør ham til den fantastiske og elskværdige karakter, han er. I Walters dagdrømme reder han hunde ud fra brændende bygninger, giver sin onde chef de tæsk, han fortjener og går efter drømmepigen.

    Men så sker der selvfølgelig noget, der tvinger Walter ud af sine faste rammer og direkte ind i en virkelighed, der er vildere and hans vildeste dagdrømme…

    Filmen er, hands down, en af de to bedste film, jeg har set i år (den anden er The Way Way Back) Den er smukt filmet, soundtracket er fantastisk (og fyldt med en masse dejlig José Gonzales), historien er smuk og karaktererne er gennemarbejdede og fede at følge. Ben Stiller gør det fantastisk, og det er skønt at se ham i en rolle, som ikke bare er fjollet og pinlig.

    En af mine veninder nævnte, at han da vist slap lige rigeligt nemt ud af de farlige situationer, han havnede i, og det har hun sådan set ret i. For mig var det bare slet ikke det, filmen handlede om. Den handlede meget mere om Walters udvikling, om at indse, at livet er lige nu og handle på det. Og for det skal den have alle 6 stjerner.

    “To see the world, things dangerous to come to, to see behind walls, draw closer, to find each other and to feel. That is the purpose of life.”

  • Decembertanker

    Hobitten 2 er klart bedre end 1’eren (og jeg har nok også nedjusteret mine forventninger en del) Dragen Smaug er i øvrigt en formidabel skurk

    Jeg synes 3D film er både over-prized- og vurderet. Gravity gjorde det dog meget godt – det er i hvert fald første gang jeg har fået et chok over at “få noget ud i hovedet”.

    (tillægstanke; opstod udtrykket “Jorden kalder” først efter vi havde været ude i rummet?)

    Når man både har set Love Actually og Home Alone 2, er det ret tæt på at være jul.

    Man skal ikke bestille mad til 24 på jobbet den 23. december (heller ikke selv om der står i folks kalender, at de kommer på arbejde) – er der nogen, der mangler 14 kuverter mad?

    Folk bliver glade, når man tilbyder gratis julelifts på gomore

    Man kan få mange gode gaver, når man holder åbent hus, men den allerbedste er et billede, hvor man står sammen med 4 af sine bedste venner.

    Rigtig glædelig jul til jer alle sammen 🙂

  • Shit Sofie Posts #15

    Så skal jeg da lige love for det blev jul … men det tager Sofie sig nu ikke af. Til gengæld tager hun sig af at finde seje, “spansk-far-med-talenfulde-børn-starter-Depeche-Mode-coverband-på-den-fede-måde”-videoer til os.

    Hvis jeg skal sige lidt om hvad der sker hos mig lige nu, ville det nok være noget i stil med:

    Julen er der ved at være styr på (jeg køber mine første gaver i oktober – ville slet ikke kunne overskue det kaos, der foregår nede i byen for tiden) Jeg har vasket tøjet og pakket gaverne og mentalt indstillet mig på at være sammen med sukkerdopede børn i mere end 3 timer i streg (okay måske ikke helt, men jeg krydser fingre for jeg overlever)

    I morgen holder jeg fødselsdag her på Niels Juels Gade (åbent hus, så kig endelig forbi 🙂 hvilket resulterede i en  Bilkatur her til aften – den 20. december. Go figure.
    Heldigvis er der vist et-eller-andet-sport som folk følger med i fjerneren her til aften, så vi timede det med kl. 8 og slap levende igennem 😉

    Og så er min skønne orkidé sprunget ud. Hold fast for en nyhed hvá? Men jeg bliver nu lige begejstret hvert år, når den formår at time det perfekt med min fødselsdag 🙂

    Ps. Hvis du ikke har set den originale Depeche Mode-film, er den her. Jeg kan ikke helt finde ud af, hvilken én der er bedst… hvad synes du?

  • Shit Sofie Posts #14 (special SSM edition)

    Denne uges SSP er lidt speciel, for denne gang er ugens film ikke bare noget, Sofie har gravet frem fra internettets uendelige pulterkammer.  Denne uge burde nærmere hedder SSM, for denne uge skal du se en film, som Sofie selv har lavet (eller produceret for at være mere præcis) På en uge. Og den er god. Meget god.

    Filmen vandt en “honorable mention” (3. plads) ved dette års Short Film Challenge i Aarhus. Instruktøren, Alexander Bak Sagmo, kender jeg i øvrigt også, og ham vil jeg også anbefale at holde øje med. Jeg er overbevist om, de begge bliver noget stort indenfor filmverdenen.

    So without further ado …

    Sofie (som også spiller med i filmen, så du det?) uddanner sig i øjeblikket til producer på super8, tjek lige hendes seje resumé ud her

    God weekend derude, og pas nu på med snapsen!

  • Lykken er … taknemmelighed

    I denne weekend har jeg været på mit andet Master Modul. Det var fantastisk. Fantastisk at se alle de andre igen. Fantastisk at blive inspireret, rørt og motiveret igen. Fantastisk at grine oprigtigt igen, for første gang i hvad der føles som en lang, sort evighed.

    Jeg ved ikke, om det er decembermørket, almindelig fjumreårsforvirring, eller noget helt tredje der går mig på. I hvert fald har det været umådeligt svært for mig at se alt det gode der er i mit liv – for det er der, det ved jeg godt (inderst inde). Det er bare som om, jeg ikke har haft adgang til det. Som at have en tyk uldhue viklet om hjernen, der afskærer mig vej til al den viden, jeg har fra YRA.

    Og det er her taknemmelighed kommer ind i billedet.

    Det at være taknemmelig er for mig en meget kraftfuld udviklingsvej. Som 1’er fokuserer jeg automatisk på det “der er i vejen” og det er derfor enormt livsbekræftende for mig at huske på alle de fantastiske mennesker og ting, jeg har i mit liv.

    Noget, jeg er meget taknemmelig for for tiden, er den pakkekalender, jeg fik af min søster. Tjek lige de seje gaver, jeg har fået indtil videre:

    Hvad er du taknemmelig for i dag?

  • Shit Sofie Posts # 13

    Denne fredag får I en sød lille musikvideo fra det franske band Syd Matters. Jeg synes, det er så fint, hvordan den på en elegant og underspillet måde kommer omkring alle livets store emner. Sangen er også god og rar.

    Jeg får stadig ikke rigtig blogget så meget som jeg gerne ville (eller overhovedet for den sags skyld) men jeg har hørt det er meget normalt, at få lidt skriveblokade engang imellem. So that’s that.

    I weekenden skal jeg på andet modul af min master, og jeg håber virkelig, det kan give mig et pift i, hvad jeg synes er en noget grå december-hverdag for tiden …

    Håber, I alle får en dejlig weekend 🙂

  • Shit Sofie Posts # 12

    Denne uges indslag er knapt så finkulturelt som sidste uges. Men det er sjovt, og man må give manden credit for hans bramfrihed. Chatroulette-fyrs ansigtsudtryk ved 1:59 er i øvrigt ganske priceless.

    Hvis du ikke har set originalen, så se den her først – så er det sjovere…

    This Man’s Chatroulette Recreation Of “Wrecking Ball” Is Pure Genius

    God weekend!

    Ps. jeg beklager de få indlæg, men som jeg skriver lidt om her, så vil jeg så nødigt, at blogging bliver endnu et stresselement. Så er det bedre, at jeg skriver, når jeg føler, jeg har noget på hjerte.

  • Shit Sofie Posts #11

    Sofie står igen klar med fredagsforsødelse (helt sikkert et ord, jer!) og denne gang er  indslaget i den kunstneriske ende.

    Disse 20 billeder tager ansigtsmaling skridtet videre end børnehavens knurhår og indianerstreger. Det er mildt sagt imponerende.

    Og apropos imponerende, så bliver jeg nødt til også lige at dele denne film, om fremtidens cykelhjelm, i tilfælde af I endnu ikke skulle være støt på den på facebook.

    Det er altså sådan noget, der godt kunne få mig til at bruge hjelm igen!

    Hvad siger I, er den solgt?

  • Lykken er … gaveregn

    Jeg er en juleperson. Altså sådan helt bogstaveligt talt. Min fødselsdag er den 25. december, og som barn elskede jeg julen. Der var jul, der var fødselsdag, der var julekalender, nisser, gaver og sne – magi! Alt var magisk i december måned.  

    Så blev jeg ældre, og lige pludselig skulle man gå i skole samtidig med, at det var jul. Og lave afleveringer. Og købe julegaver. Og varmt overtøj. Jeg frøs hele tiden, og det var også mørkt. Mørkt, mørkt, mørkt.

    Sådan er det jo stadig, men nu har jeg heldigvis lært, at jeg kan vælge at fokusere på det, jeg vil, og i år vil jeg egentlig gerne fokusere på alt det, jeg elsker ved december. Ja, for helvede, Salling skal lade være med at pynte op i oktober, og ja, ”Last Christmas” er en frygtelig sang på alle tænkelige måder.

    MEN! December er en måned, hvor jeg kan koncentrere mig om det, jeg allerbedst kan lide; at glæde andre, at ses med mine nærmeste og at bruge tid på at finde små, personlige gaver til mine venner og familie.

    Da vi var små, lavede mig og min søster altid pakkekalendere til hinanden. Det var helt bestemt også et af julens højdepunkter. Så måske I kan forestille jer min begejstring, da jeg mødtes med hende i tirsdags, og hun havde medbragt en hel pose med gaver!? Én til hver dag i december. Jeg blev så glad! Jeg har faktisk ikke været sammen med hende alene, siden jeg fik mit hul i øret, men vi hyggede os og snakkede så meget, at servitricen måtte løbe ud efter os, da vi gik, fordi vi havde glemt at betale (hov)

    I år skal jeg for første gang nogensinde holde jul uden min familie. Mig og Jonas skal holde jul i Brande med hans tre niecer, og eftersigende skulle børn være rigtig gode til at frembringe den der julemagi. Jeg har selvfølgelig aftalt med dem derhjemme, at jeg kommer og pynter juletræet om formiddagen … sådan som jeg plejer 🙂

  • Filmanmeldelse: The counselor

    In short: don’t do it

    In lidt flere ord:

    Det kan godt betale sig at være medlem af biozonen, når man ser så mange film, som mig og Jonas gør. Og noget af det fede ved det er også, at jeg tit bliver gjort opmærksom på nogle arrangementer og forpremierer, jeg ellers ikke lige ville have fundet. Jeg har efterhånden gjort det til lidt af en vane at bestille til forpremierer, når biozonen sender mails ud. Det er en god måde at komme afsted på.

    Hvis filmen spås at blive tilpas stor (som f.eks. Supermand) skal man hente billeterne et par uger før forpremieren. Det var (GodKnowsWhyProbablyBecauseOfRidleyScott) også tilfældet med billetterne til The Counselor, som vi var inde og se onsdag aften.

    De havde ligger og puttet sig og bygget op til noget stort i min pung i en måneds tid. Det kunne filmen mildt sagt ikke bære.

    Bevares, alle filmstjerner i Hollywood var da med i filmen (læs. Michael Fassbender, Penélope Cruz, Cameron Diaz, Javier Bardem og Brad Pitt, for at nævne nogle få) men det er på en måde bare ikke rigtig nok til at få et manus uden plot og udvikling til at fungere.

    Filmen var mest af alt en samling af mystiske karakterer og sjove ideer – hvilket på den lyse side gjorde, at jeg på intet tidspunkt kedede mig. Det hele virkede bare lidt meningsløst.

    Én stjerne skal dog gives, for den mest bizarre sexscener, jeg længe har set…

    Så kære Ridley, jeg går helt ind for at prøve noget nyt, og The Counselor var bestemt uden for din sædvanlige genre, meeeen … det er en ommer’.

    Det er min beskedne holdning – hvad synes I?